Vælg en side

 

30

Emmanuel

Ogude

FØDT
29. marts 1994
POSITION
Angreb
HØJDE
180 cm

SAMARBEJDSPARTNER
Sparekassen Danmark

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 12. juni 2022, webred.

Karriere

Ungdom
Nigeria

Senior
Maccadi Petach Tikva, Israel (2013/14)
Hapoel Ashkelov, Israel (2014/15)
B.93 (2016/17)
Vendsyssel (2017/20)
Al-Tadamun SC, Kuwait (2020/21)
B.93 (forår 2022 >).

 

Biografi

Emmanuel på 21 år kom til klubben i slutningen af 2015 med bestyrelsesformanden i ApS’et, advokat Lars Lüthjohan, som mellemmand, og i øvrigt også som husvært. Lars havde tidligere huset udenlandske spillere i FCK. Og Emmanuel var uden sammenligning den mest velopdragne og taknemmelige lejer.

Emmanuel er en fysisk stærk spiller med en fremragende teknik og med hurtige fødder og en stor springkraft. Og hans skudstyrke er imponerende. Han scorede et fantastisk mål i hjemmekampen mod AB Tårnby(4-1) i april 2016, da han fra sidelinjen omkring midten sparkede bolden over i fjerneste målhjørne. Det flotteste mål der er scoret på Østerbro Stadion i årevis.

Emmanuel debuterede i hjemmekampen mod B1908 24 marts 2016, hvor holdet var:

Ronni Raun – Jonas Berg, Marco Holst, Martin Heisterberg, Emil Farver – Andreas Kaltoft, Anton Peterlin, Sebastian Czajkowski – Omar Roshani, Mohammad Ali og Oliver Drost. Indskiftet: Adam Jørgensen, Emmanuel Ogude og Michael Jonssen. Træner: Morten Rutkjær.

Det blev en sikker hjemmesejr på 3-1. På grund af skader blev det kun til 12 kampe i foråret. Alligevel scorede Emmanuel 8 mål, og han var med sin energi og teknik en klar forstærkning af holdet. Nu håber vi han kan holde sig skadefri i efterårets kampe.

Efteråret 2016 blev en stor succes for Ogude, han blev topscorer i 2. division (11 mål i 14 kampe), B.93 kvalificerede sig til oprykningsspillet, B.93 slog superligaholdet Esbjerg 1-0 (Ogude scorede sejrsmålet i 88. minut) og Ogude blev af divisionsforeningen kåret til årets profil i 2. diovisionerne.

Og han blev også – ikke overraskende – kåret til efterårets spiller i B.93. Den populære og attraktive spiller forlængede sin kontrakt med B.93 med et halvt år til 31-12-2017. Guldfuglen sluttede året med en uges træningsophold i Brøndby.

Foråret 2017 startede med pokalkampen i Parken mod FCK (0-3). Den første kamp i oprykningsspillet var hjemme mod Greve. Kampen var pga. vejret henlagt til Gentofte Stadions kunstbane. Greve scorede i første minut, Ogude fik kort tid efter en advarsel for film i feltet, og kort tid efter scorede han til 1-1 efter en flot solopræstation, og kort tid efter fik han endnu et gult kort for en tackling (en hård dom), og der var kun spillet 26 minutter.

Trods i undertal en time vandt B.93 kampen 2-1 (Sebastian Czajkowski). Ogude fik to spilledages karantæne. Det var som om denne dårlige start påvirkede guldfuglen i resten af foråret. Han lavede mange fornemme detaljer, men målet var forhekset, så alt i alt et skuffende forår. I starten af juli 2017 blev han solgt til ambitiøse Vendsyssel, der spiller i 1. division. En skuffelse for de tilskuere der følger B.93.

Emmanuel Ogude spillede tre år i Vendsyssel, som bl.a. indeholdt en sæson i Superligaen 2018/19, hvor han spillede 26 kampe (3 mål). Det forventede gennembrud fik han dog aldrig- I 2020 skiftede han Al-Tadamun SC i Kuwait. Og nu er han så meget glædeligt tilbage i B.93 fra foråret 2022.

22. marts 2022 / Palle ‘Banks’ Jørgensen

Samarbejdspartner