11

Nicolai

Olsen

FØDT
5. maj 1996

POSITION
Angreb

HØJDE
174 cm

TRØJESPONSOR
Ledig

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 31. december 2018, webred.

Karriere

Ungdom
Brøndby
B.93 (efterår 2013).

Senior

B.93 (forår 2014 >).

Biografi

Nicolai kom til B.93 fra Brøndby i sommeren 2013. Han blev topscorer for U19-holdet i sæsonen 2013/14. Nicolai spiller primært venstre kant, men kan også spille 9er eller højre kant.

Spidskompetencer: Er meget rolig med bolden, pasningssikker, god til at erobre bolde, hovedspillet, træningsparat. Således beskriver U19-træneren Michael Hjortkjær en af sine nøglespillere.

Nicolai fik sin debut på 1. holdet i efteråret 2014, pokalkampen ude mod Jægersborg (3-0). Holdet var:

Frederik Bruhn – Jason Svensson, Marco Holst, Martin Heisterberg og Thomas Høegh – Morten Levinsen, Danny Mirabel og Bjørn Zabell – Ercan Demirbas, Jack Castelijns og Omar Roshani. Indskiftet: Simon Carstensen, Sefa Ünsal og Nicolai Olsen.

Den 18-årige bornholmer blev indkaldt til pokalkampen i sidste øjeblik, idet der var indløbet sent afbud fra Oliver Drost. Nicolai kom på banen i 70. minut, og nåede at give et godt og uimponeret indtryk. Pokalkampen blev vundet uden besvær med 3-0.

Nicolai Olsen blev for alvor fast mand fra sæsonen 2016/17 (31 kampe/7 mål). I sæsonen 2017/18 lå han til, at spille alle sæsonen 32 kampe. Men i hjemmekampen mod Greve (0-0) blev han nedlagt af målmanden Simon Bloch Jørgensen, hans tidligere klubkammerat, lige udenfor feltet. Det kostede rødt kort til Simon og brækket kæbe til Nicolai.

Nicolai fik kontrakt i slutningen af 2014, kontrakten blev forlænget med to år i 2017.

Lørdag den 13. maj 2017 blev en minderig dag. På Østerbro Stadion var modstanderen Brabrand. Da der var spillet 6,6 sekunder skiftede lystavlen. Nicolai Olsen scorede det hurtigste mål, der er registreret i dansk divisionsfodbold. B.93 vandt kampen 2-1 og Nicolai scorede begge mål.

I juni 2017 forlængede B.93 kontrakten med Nicolai Olsen i to år.

11. november 2018 / Palle ’Banks’ Jørgensen

Sponsor

Ledig.