Gode råd til hjemmekampen

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Gode råd til hjemmekampen

Det er vigtigt at du læser dette grundigt.

 

Her er reglerne for tilskuere på Østerbro Stadion:

  • Vi tager ikke mod kontanter og behandler ikke kontanter ved indgangen eller i boderne – efter råd fra sundhedsmyndighederne. Der betales via udelukkende Mobilepay eller Dankort
  • Kom gerne tidligt – der er kolde øl og vand i boderne, og du kan købe den nye fantrøje hos fanklubben osv.
  • Østerbro Stadion skal lukkes når 400 mennesker er gået gennem tælleapparaterne – her bliver der holdt skarp kontrol, for at undgå negative konsekvenser – fx at vi bliver taberdømt
  • Alle personer skal sidde ned på hovedtribunen. I kan sidde sammen i de grupper I kender eller kom sammen med, og ellers hold et sæde mellem personer og grupper. Når I er kommet på stadion, fortsæt over på tribunen
  • Kun personer med invitation til lounge kan komme i loungen (eks. sponsorer og erhvervspartnere).

Vi håber, I vil vise tålmodighed og gerne komme i god tid til kampen, for at undgå forsinkelse før kampstart. Vi skal holde afstand til hinanden og det kommer til at tage længere tid at komme ind

Gode råd

Her er et par gode råd, som du/I måske kan bruge før jeres deltagelse i kampen på Østerbro Stadion:

  • Planlæg din transport til Østerbro Stadion, så du undgår tæt kontakt med mange mennesker
  • Følg givne råd og hold altid en meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og afgang
  • Hold god håndhygiejne, og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere osv.
  • Undgå kram, high fives og tæt kontakt med personer, der ikke er dem du er sammen med
  • Hvis du er sammen med andre i en gruppe, så vær opmærksom ikke at blande jer med andre grupper
  • Vær opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb.

 

OG først og fremmest brug jeres sunde fornuft. Der er et pres på os alle for at få dette til at fungere så godt som muligt – vær medspiller, også uden for banen.

 

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Christian Midtgaard.