B.93’s vinter træningskampe

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

B.93’s vinter træningskampe

Få overblikket over vinterens træningskampe.

Vores pokalsucces har kastet meget godt af sig (og det bliver det forhåbentlig ved med), men det gav en udfordring med planlægning af vinterens træningskampe og en turneringskamp som måtte flyttes (hjemmekampen mod Holbæk spilles nu 6. marts kl. 15.00).

Først skal vi gøre opmærksom på, at i forhold til de to kvartfinaler mod AGF, er det kun udekampen som pt. er fastlagt. Den spilles i Aarhus onsdag 10. februar kl. 20.15 – grunden til den sjove kampstart, er kampen sendes i tv.

Returkampen er planlagt til torsdag 11. marts, men vi henleder opmærksomheden på, at tidspunktet ikke er helt bekræftet endnu. Det vides heller ikke med sikkerhed hvor kampen spilles, men vi kan godt løbe med et rygte om, at det enten bliver på Østerbro Stadion eller på Right to Dream Park i Farum, medmindre der sker uventede ting.

Vi tog en snak med vores cheftræner Thomas Nørgaard, som fortalte hvad det hele var endt med.

Træningskampene

Få også hele overblikket her.

Opdateret, 13. januar, webred. Kampen mod Landskrona BOIS er aflyst og vi spiller i Hillerød i stedet for.

  • 16. januar på Svanemølleanlægget kl. 12.00 mod FC Roskilde
  • 23. januar på Svanemølleanlægget kl. 12.00 mod HB Køge
  • 26. januar i Espelunden kl. 18.00 mod Avarta
  • 30. januar på Svanemølleanlægget kl. 12.00 mod Skovshoved
  • 4. februar ved Hillerød Stadion kl. 18.00 mod Hillerød
  • 16. februar på Svanemølleanlægget kl. 12.00 mod Nykøbing FC
  • 27. februar på Svanemølleanlægget kl. 12.00 mod HIK.

Vi bad cheftræneren om en kommentar til de planlagte træningskampe.

Thomas Nørgaard

– Jeg synes vi har en fin plan og gode træningsmodstandere, så jeg er tilfreds. Det er klart at vi har måtte tage hensyn til vores to pokalkvartfinaler mod AGF, men jeg ser det som en gave til spillerne at vi har kvalificeret os så langt som vi har gjort.

– Vi er dog klar over at præmisserne for opstarten har ændret sig, via vores pokaleventyr – og det er der taget højde for i det lagte program.

– Så jeg er en ovenud glad mand (siger Thomas med et blink i øjet), og glæder mig til at komme i gang med turneringen og selvfølgelig pokalkampene.

Yderligere oplysninger

Se alle kampe i 2. division og Sydbank Pokalen.
Se alle vintertræningskampe.

Skrevet af Claus Vandborg.
Fotos af Claus Vandborg.