B.93 møder Brøndby i pokalen

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

B.93 møder Brøndby i pokalen

Kvindernes bedste seniorhold møder Brøndby IF i 3. runde af Sydbank Kvindepokalen.

 

Der venter en stor udfordring for 1. Kvindesenior, som møder topholdet fra den bedste række. Vi har hentet en udtalelse fra cheftræner Rasmus Good:

Cheftræner Rasmus Good

– Vi er rigtig glade for at have trukket Brøndby i pokalen. Det er et godt benchmark for os, for at se hvor langt vi er kommet og hvor langt vi er fra top 3 i Danmark, så det er en kamp vi glæder os utrolig meget til.

– Brøndby kommer naturligvis med selvforståelsen af, at de skal vinde pokalturneringen og at vi er et hold de under alle omstændigheder skal slå, men som vi ved, så er pokalturneringen noget helt andet end ligaen og her kan alt ske.

– Vi skal bare ramme et fantastisk niveau én gang og så er vi videre.

– Jeg håber Brøndby kommer med alt hvad de har, fordi det er dét vi vil måle os med og jeg håber de rammer et højt niveau, netop så vi kan se hvornår vi gør de helt rigtige ting og omvendt så også hvor vi halter efter.

– Vi går ind til kampen med et mindset, hvor vi vil forsøge at vinde kampen og også at kontrollere kampen med og uden bolden, så må vi se om vi kan lykkes med dette på dagen. Der er bestemt muligheder mod Brøndby, men vi er også klar over, at vi skal ramme et rigtig godt niveau på dagen for at vinde.

– Det er disse kampe vi hungrer efter i hverdagen og den type modstander, vi kæmper for at få lov til at møde hver weekend, så dette bliver et godt benchmark, her tre måneder inde i projektet.

– Det bliver en lidt underlig kamp på nogle måder også, fordi de har alt at tabe og vi har alt at vinde. Det er vi ikke vant til i hverdagen, så det bliver interessant at se, hvordan vi håndterer at spille uden andet pres, end det vi lægger på os selv.

– Brøndby er bedre spiller for spiller og også som hold, når man kigger på helheden. Det skal de jo være, når de deltager i Champions League, men det betyder ikke nødvendigvis at man vinder. Vi tror på vores chancer.

Kampen er programsat til onsdag 30. september kl. 18.30. Se alle kampe her.

Topfoto af Lauritz Smed og Rasmus Good: Claus Vandborg.
Portrætfoto af Rasmus Good: Claus Vandborg.