B.93 skriver med ny profil

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

B.93 skriver med ny profil

B.93’s profesionelle afdeling er allerede godt igang med planerne for næste sæson, og i den forbindelse bliver der allerede nu arbejdet hårdt på at optimere truppen.

Klubben har netop skrevet en 1 1/2 årig kontrakt med den offensive spiller Samuel “Sammy” Adjei, der er født i 1993 og har både ghanesisk og amerikansk pas.

Sammy har fået en stor del af sin fodboldopdragelse i USA og klubben Red Bulls New York. Han har tidligere været inde omkring USA’s U-18 og Ghanas U-20 landshold. Han har også tidligere spillet for Sydvest og senest Næstved i Danmark. Sammy har nu valgt at komme tilbage til Danmark og spille for B.93. Han er en hurtig, driblestærk og teknisk velfunderet spiller, som kan spille alle tre angrebspladser.

Vi bad sportschef Frank Nielsen om en udtalelse

– Vi har længe vist vi skulle have mindst en ny angriber efter salget af Sebastian Czajkowski til Vendsyssel. Derfor har vi et stykke tid haft et godt øjet til Sammy, og vi har lavet en godt research på ham via vores netværk.

– Vi tror – og har en forventning om – at han kan blive en god profil for os. Han besidder alle de spidskompetencer vi leder efter hos en angriber, og han vil kunne tilføre os både noget energi og nogle tekniske styrker som jeg tror alle vil profitere af.

For cirka 14 dage siden skrev B.93 kontrakt med Bk. Frem’s mangeårige anfører, Christian Stokholm. Så der sker spændende ting i vores professionelle afdeling. Vi vender snart tilbage med mere nyt.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist