Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Velkommen til Susse Bakkely: Mentaltræner og fysioterapeut i Lab.93

Velkommen til Susse Bakkely: Mentaltræner og fysioterapeut i Lab.93

Susse Bakkely er ny mentaltræner og fysioterapeut i B.93, hvor hun bl.a. skal have fokus på at udvikle og integrere mentaltræning bredt i klubben.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

1. august i år trådte Susse Bakkely ind i klubhuset på Østerbro, og er dermed allerede i fuld gang med sit nye job som mentaltræner og fysioterapeut i B.93. I regi af Lab.93 skal hun bl.a. udvikle og integrere den mentale træning i klubben.

Som tidligere elitehåndboldspiller har Susse selv oplevet sporten på højeste niveau. Siden har hun fortsat sin faglige rejse og læst en bachelor i fysioterapi samt en kandidat i konkurrence- og eliteidræt, hvor der er stor fokus på den sportspsykologiske del af eliteidræt.

Susse har i de seneste år arbejdet som hovedansvarlig fysioterapeut og fysisk træner i FC Fredericia, hvor hun reducerede antallet af skader og hjalp spillere med at optimere deres præstationer gennem en holistisk tilgang, hvor den mentale sundhed spiller en stor rolle. Tidligere har Susse også været ansat i Dansk Studie Center, hvor hun bl.a. underviste unge i krop, sport og personlig udvikling.

Susse Bakkely udtaler

- Fra min egen spillererfaring ved jeg, hvordan det føles at stå på træningsbanen hver dag og forsøge at bygge de afgørende ekstra procenter på sit spil.

- Det har givet mig en dybere forståelse for spillernes behov, både i forhold til det, der foregår i hovedet og i kroppen. Jeg elsker sport og at flytte eliteudøvere til næsteniveau.

- B.93 tiltalte mig på grund af klubbens vision om at udvikle spillere fysisk og mentalt, hvilket passer perfekt til min passion for at flytte mennesker til nye præstationshøjder.

Mentaltræning på tværs af alle hold

Som koordinator i Lab.93 får Susse en central rolle i at udvikle og integrere mentaltræning på tværs af alle hold, så spillerne udvikler sig som mennesker – på og udenfor banen. Susse arbejder tæt sammen med både herre- og kvindespillerne for at opbygge en fælles forståelse for præstation og mental sundhed.

- Jeg ser store potentialer i at arbejde på tværs af herre- og kvindeholdene for at udvikle et fælles sprog omkring præstation og mental udvikling.

- Min største motivation kommer fra at se, hvordan mine metoder kan hjælpe den enkelte spiller med at bryde gennem egne grænser og nå nye højder. Som spiller og menneske.

- Min mission er at integrere mentaltræning på tværs af alle hold, så vi skaber en balance mellem det fysiske og mentale hos spillerne.

- Det er ikke nok at være fysisk stærk. Man skal også være mentalt robust for at kunne præstere optimalt.

Vigtigt skridt i opbygning af mental uddannelse i B.93

For ledelsen har det været en prioriteret at investere tid og ressourcer i at udvikle det mentale aspekt af træningen. Adm. direktør i B.93, Christian Engell, har selv arbejdet med mentaltræning i klubber på højeste niveau, herunder i Brøndby IF, FCK og Southampton FC i Premier League.

- Vi er ikke en topklub. Men vi kan være i toppen af hvilken som helst liga, når det gælder om måden, vi tænker og arbejder med spillernes udvikling – og det miljø, vi skaber rundt om.

- Med ansættelsen af Susse har vi fået en menneskelig og faglig kapacitet, der på både det mentale og fysioterapeutiske område kan udvikle vores tilgang til elitefodbold fra træner- og spillervinklen.

- Hendes erfaring og dobbelte uddannelse giver en god mulighed for at tænke det tværfagligt.

- Sammen skal vi skabe en mental uddannelse for spillerne, så vi som klub tager endnu bedre hånd om mennesket bag fodboldspilleren.  

Enkelhed, kærlighed og udfordrende indsats

På væggene i klubhuset hænger klubbens værdier i rammer som en påmindelse om det, der er drivkraften bag det daglige arbejde i B.93. Enkelhed, Kærlighed og Udfordrende indsats. Værdier, som Susse allerede navigerer efter.

- Vi skal skabe et miljø, hvor spillerne ikke blot præsterer bedre, men også udvikler en dybere forståelse for egne styrker og svagheder. Det kræver enkle, målrettede træningsforløb, der støtter den enkelte spiller i at nå sit fulde potentiale.

- Jeg vil udfordre den traditionelle tilgang til konkurrence ved at fokusere på mennesket fremfor talentet, så spillerne vokser gennem fællesskab og kærlighed.

- At være del af en klub som B.93, hvor de værdier er i centrum, gør arbejdet endnu mere meningsfuldt.

- Jeg glæder mig til at bidrage til den kultur.

Stort velkommen til Susse!

I den kommende tid bringer vi portrætartikler om personerne i Lab.93. Følg med her på hjemmesiden og på vores LinkedIn profil.

Foto: Jeppe Wermuth.