Kamp
Referat

B.93 – Ishøj IF
Ishøj IF — B.93

Fuld tid

0-1 Hassan Elsayed (76')
0-1
1-0
Ungdommen blev testet mod Ishøj IF

Ungdommen blev testet mod Ishøj IF

I en kampfri uge inden slutspillet i NordicBet Ligaen var et blandet B.93 bestående af førsteholds- og U19-spillere i aktion i en testkamp mod Ishøj IF.

Resultat: 0-1
Spillested:
Svanemølleanlægget
Dato:
18/3/2025
Tilskuertal:

I en ellers kampfri uge havde trænerstaben i samspil med vores U19-hold arrangeret at spille en træningskamp mod Ishøj IF, hvorved der internt i klubben blev aftalt stille med et mandskab bestående af både senior- og U19-spillere.

En såkaldt to-fluer-med-et-smæk mulighed - hvor vi fik prøvet nogle taktiske ting forud for nedrykningsspillets første kamp mod HB Køge lørdag 29. marts og fik testet et udpluk af klubbens talentmasse fra U19-holdet af i samspil med førsteholdets tempo og taktiske niveau. 

Kampen mod Ishøj IF viste sig ikke at blive en dans på roser. Først i anden halvleg fik det nysammensatte B.93-hold bedre styr på, hvordan de skulle strukturere spillet på banen. Og i sidste ende var det et veloplagt Ishøj-mandskab, der løb med sejren i testkampen på en scoring 15 minutter før tid af en gammel '93-kending, Hassan Elsayed. 

Svær første halvleg

I første halvleg kæmpede B.93 med at finde de rigtige relationer på banen, hvilket resulterede i en del usammenhængende spil. 

Begge hold vekslede mellem at være i boldbesiddelse, og det samlede kampbillede bar præg af, at B.93 ikke fik sat sit spil rigtigt op. 

Det var tydeligt, at det var et modstanderhold i Ishøj IF, som havde et mere gennemspillet udtryk med et hold, der havde god kendskab til hinandens gøren og laden i kæderne.

Gæsterne var meget energiske i deres presspil. De turde både udfordre os og holde et højt tempo, men ingen af de to duellanter fik udnyttet nogle af sine chancer i løbet af de første 45 minutter.

Bedre slutfase

I anden halvleg kom vi bedre fra start og udviste mere struktur i spillet. 

Det var tydeligt, at dét, der ikke fungerede i første halvleg, var blevet talt igennem i omklædningsrummet. For vores elleve mand på banen fandt en bedre rytme i pasningerne, og flowet i opspillet flød bedre, end det gjorde før pausen. 

Vi kom bedre med og viste glimt af det sammenhængende spil og omstillingsspil, vi gerne vil bygge videre på.

Alligevel formåede Ishøj IF som nævnt at komme på måltavlen i det 76. minut, da offensivspilleren Hassan Elsayed modtog bolden på kanten af feltet, tog et par træk og sparkede den i nettet bag en chanceløs Frederik Ibsen. Dette mål sikrede Ishøj IF en sejr på 1-0 i træningskampen på Svanemølleanlægget.

Assistenttræner Jimmi Klitland udtaler om kampen

- Det fede ved den her kamp var jo, at vi blandt andet kunne give spilletid til dem, der har været ude i lang tid, så de kunne få flere kampminutter i benene forud for næste fase af NordicBet Ligaen.

- Udover det fik vi også set en masse af vores U19-spillere an, hvilket vi var rigtig glade for.

- Og det er kun super positivt, når vi valgte at bruge nogle af vores U19-spillere for at få det hele til at hænge sammen, at de så lige fra stab til trup har bidraget til at få den her fælles træningskamp til at lykkes.

- På banen viste de unge, at de er godt skolede og gode til at arbejde med strukturen, så kæmpe cadeau til akademiet.

- De lykkedes hurtigt med at indgå i vores taktiske sammenhæng, og det skaber en super sammenhængskraft, som gerne skulle klæde dem på til at kunne præge førsteholdet med tiden.

- Generelt set blev kampen blev lidt usammenhængende for os i første halvleg, fordi vi lige skulle finde hinanden i relationerne og kæderne.

- I anden halvleg kom vi bedre med, men vi mødte en rigtig veloplagt modstander, der turde udfordre os, så vi ikke fik noget foræret.

Nu venter slutspillet. Dele af kampprogrammet er lanceret, og vi spiller vores første kamp på hjemmebane i Sundby Idrætspark mod HB Køge lørdag 28. marts. For at holde dig opdateret på resten af kampene følg med her på hjemmesiden og Instagram.

B.93 PÅ SOCIALE MEDIER

Følg klubben på LinkedIn og Instagram.

Husk også at abonnere på B.93's YouTube kanal, så får du notifikationer når der er nye B.93 TV-videoer.

Holdet på banen

Frederik Ibsen

Emil Møller (ud 35’)
Karl Noppen
Nicklas Mouritsen (ud 45’)
Gustav Højbjerg

Mikkel Wohlgemuth (ud 30’)
Vito Hammershøy-Mistrati (ud 45’)
Yasin Belhadj (ud 65’)

Ahmed Daghim (ud 45')
Andreas Bredahl (ud 65’)
Ole Jakobsen

På bænken

Julius Svarre Christensen
Bertram Westh (ind 45')
Sven Bech (ind 30')
William Bjarnø (ind 45')
Max Emil Rabenhorst (ind 35')
Danis Faljic (ind 65')
Mikkel Haakonson (ind 65')
Elias Idrissi (ind 45')

Kampreferat: Alexander Wøhlk.
Foto: Jeppe Wermuth.