Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Truppen er på plads til efteråret i NordicBet Ligaen

Truppen er på plads til efteråret i NordicBet Ligaen

Der har været stor aktivitet under transfervinduet for B.93.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

Den sportslige afdeling i B.93 har haft en travl sommer med stor interesse for klubbens unge talenter.

Vi har i den forbindelse måtte sige på gensyn til egenudviklede spillere i Jeppe Erenbjerg, Sebastian Clemmensen og Abdullah Iqbal, mens vores angriber Jonathan Mathys er blevet lejet ud til Bk. Frem.

Samtidig tog vi også afsked med en række spillere da forrige sæson gik på hæld. Her stoppede Ryan Johnson Laursen, Sebastian Kroner og Daniel Thøgersen i truppen.

Dette åbnede muligheden for at hente nye spillere til truppen, hvor Jores Okore blev den sidste tilføjelse til en række forstærkninger.

Tidligere i transfervinduet blev der hentet flere spillere i Ludvig Henriksen, Nicklas Mouritsen, Mikkel Wohlgemuth, Frederik Ibsen, Andreas Bredahl, Ole Jakobsen, Julis Voldby og Sebastian Koch.

Klubbens transfervindue har dermed fulgt planen og strategien om at være et godt udviklingsmiljø for talentfulde spillere.

Med det ønsker vi at skabe en god kombination af præstationer her og nu, samtidig med at vores mange talenter kan læne sig op ad de mere erfarne spillere, lyder det fra Lars Lüthjohan.

Bestyrelsesformand og fungerende sportschef for B.93 Kontrakt Fodbold ApS Lars Lüthjohan udtaler

- Det har været et rigtig spændende transfervindue.

- Det er selvfølgelig vemodigt at sige farvel til tre af vores egne. Her skal vi dog se på, at de alle tre rykkede videre i deres karriere til større ligaer. Det var i den grad fortjent, ganske som det var for Tammer sidste vinter.

- Tilgangen af Andreas, Ole og Julius er et klart udtryk for det vi gerne vil. Vi vil udvikle spillere. De er unge og talentfulde med åbenbare spidskompetencer. Vi ser et stort udviklingspotentiale for dem personligt og holdet som helhed.

- Med Jores, Ibsen og Sebastian får vi tilført noget rutine, som er helt afgørende, hvis vi skal udvikle spillerne individuelt og holdet som et kollektiv.

- Vi står et godt sted med en spændende og dynamisk trup og et fantastisk trænerteam.

- Jeg ser muligheder i langt højere grad end begrænsninger.

Også Kim Engstrøm kigger begejstret frem mod efterårssæsonen med tanke på truppen.

Cheftræner Kim Enstrøm udtaler

- Vi er enormt glade for den trup, vi har til rådighed for efterårssæsonen.

- Det er et stærkt signal, at vi kan sende tre af vores egne spillere afsted i dette vindue til større adresser.

- Det vidner om et meget flot stykke arbejde, der er lavet på akademiet og førsteholdet over de seneste mange år.

- Med salget af de spillere har vi selvfølgelig fået nye ind, der giver os nye muligheder i truppen.

- Vi ser frem til de sidste ti kampe i efterårssæsonen i NordicBet Ligaen, hvor vi er i en meget tæt række, hvor det hele tiden handler om at lave gode præstationer, for det er altid de gode præstationer, der giver de gode resultater.

B.93 spiller igen på søndag mod Esbjerg fB på Blue Water Arena, mens vi tager imod AC Horsens på Østerbro Stadion fredag 21. september.