Klubbens dygtige 1. Kvindesenior har gang i en flot sæson, hvor der for nuværende bliver kæmpet helt med om oprykningspladserne til Gjensidige Kvindeligaen.

I den forbindelse har vi talt med holdets dygtige anfører og keeper, Signe Munk, som havde sin første tørn i klubben for lidt over en håndfuld år siden, da man sikrede sig oprykning til landets bedste række tilbage i 2018.

Presse- og kommunikationschefen stillede Signe følgende fem spørgsmål, og vi fik klare svar retur.

Det er jo en god sæson B.93 har haft indtil videre. Er stemningen i truppen, som det virker set udefra, helt i top?

- Der er rigtig god stemning på holdet lige nu. Særligt efter vores sejr over FC Thy-Thisted Q, som var så vigtig ovenpå det skuffende resultat i Odense.

- Vi er ved at få bygget en positiv og sammentømret trup op, hvilket gør en kæmpe forskel for holdånden og moralen.

- Vi er et meget ungt hold, og vi kan mærke forventningernes pres, hvilket kan skabe frygt, stress og negativitet på holdet, men jeg synes virkelig, holdet har håndteret den her intense sæson godt.

Hvad har været de mest markante forskelle i trænerstilen mellem den tidligere cheftræner, Rasmus Good, til den nye, Peer Lisdorf?

- Det er svært at sammenligne de to, da de har helt forskellig trænerstil, og fordi de helt grundlæggende er meget forskellige mennesker.

- Jeg synes, vi er kommet tilbage til The Basics i forhold til selve fodboldspillet. Peer er lidt mere af den gamle skole og kommer med sindssygt meget erfaring fra kvindefodbold, hvor han har skabt fantastiske resultater i samarbejde med sine hold.

- Han har hurtigt set holdets mangler og styrket os på disse punkter. Samtidig har han også set hver enkelte spillers styrke og sat spillestilen ud fra individerne på holdet frem for en fast spillestil. Dette synes jeg har fungeret virkelig godt.

- Desuden forstår Peer også, at spilleres pleje er alfa og omega i kvindefodbold, da vi er her frivilligt og går på kompromis på mange andre punkter i vores liv for at kunne spille fodbold i det omfang, som vi gør.

- At blive mødt med respekt og forståelse for, at der er mange andre aspekter i ens liv, som influerer ens fodbold, har i hvert fald betydet utroligt meget for mig som spiller.  

Du var med for en håndfuld år siden og kan derfor lave en sammenligning. Hvad er den store forskel på niveauet hos modstanderne dengang til nu?

- Der er sket meget bare på de få år i fodboldmiljøet på kvindesiden. Jeg husker det som om, at der var et større spring fra 1. division til 3F Ligaen (som det hed dengang, webred.). Der var virkelig stor forskel på niveau og tempo.

- Derudover synes jeg også, at niveauet i selve kvalifikationsligaen har ændret sig. Der er kommet flere fra udlandet, og der er kommet større forventninger fra DBU om faciliteter osv.

- Samtidigt er der også flere og flere danske spillere, som kigger mod udlandet, hvilket har ramt dansk fodbold hårdt. Kampene er blevet tættere i Kvindeligaen, og det er ikke længere bare Brøndby IF og Fortuna Hjørring, der kæmper om medaljer, og det virker ikke som om, at der er et ligeså stort spring fra toppen af 1. division til Kvindeligaen.

- Ud fra dette, må jeg indrømme, at jeg synes det er utroligt svært at vurdere om niveauet er blevet højere eller lavere i den danske 1. division og Kvindeligaen.

Hvordan vurderer du truppen fra dengang ift. truppen i denne sæson?

- Truppen dengang stod imod nogle virkelig absurde, og for at være ærlig, traumatiske ting sammen, som gjorde, at vi fandt et helt særligt sammenhold. Der var absolut kaos omkring os, så på mange måder var den oprykning udelukkende det holds fortjeneste.

- Holdet var ikke helt ligeså ungt dengang og måske heller ikke helt så ambitiøst. Ikke fordi vi var uambitiøse, vi rykkede jo op, men det var måske mere på grund af holdets talent end klubbens ambitioner på daværende tidspunkt. Det var da i hvert fald ikke fordi, der havde været planer om oprykning i fem år, ligesom nu.

- Truppen denne sæson er ung, men utrolig ambitiøs. Vi har utroligt mange unge talenter, som drømmer om en lang og succesfuld fodboldkarriere. Dengang var det ikke på samme måde normalt at drømme om at få en "legit" fodboldkarriere i 1. division og være fodboldspiller.

- Så måske er den største forskel egentligt, at vi dengang først og fremmest var venner og dernæst fodboldspillere. Nu føles det lidt mere som om, at vi først og fremmest er fodboldspillere og dernæst venner.

Er B.93 gode nok til at spille i landets bedste række med den nuværende trup?

- Med den udvikling vi er i gang med, så er jeg meget positiv i forhold til, hvordan vi evt. vil klare os i Kvindeligaen.

- Jeg har en meget stor tro på de spillere, vi har. Jo længere tid vi spiller sammen og lærer hinanden at kende, jo bedre bliver vi. Jeg tror og håber på, at hvis vi rykker op, så kan vi blive i Kvindeligaen en sæson mere.

Tak for en god snak og held og lykke resten af sæsonen, Signe.