Kamp
Referat

B.93 – AaB
AaB — B.93

Fuld tid

1-0 Kathryn Harvey (79')
0-1
1-0
Snævert nederlag i Aalborg

Snævert nederlag i Aalborg

AaB tog alle tre point mod 93’erne, da der søndag var topkamp på Aalborg Portland Park.

Resultat: 0-1
Spillested:
Aalborg Portland Park
Dato:
26/5/2024
Tilskuertal:
Ikke oplyst

B.93 havde søndag taget den lange tur mod det nordlige Jylland, hvor Aalborg Portland Park dannede rammerne for et vaskeægte topbrag i kvalifikationsstriden.

B.93’erne skulle nemlig gæste efterfølgerne fra AaB, der i øjeblikket huserer på rækkens tredjeplads.

De aalborgensiske værter indledte deres sæson i Gjensidige Kvindeligaen, inden de måtte tage turen ned i Kvalifikationsrækken sammen med deres nordjyske genboer FC Thy-Thisted Q for at kæmpe om overlevelse og en returbillet til landets bedste række.

Anderledes skulle B.93, der som bekendt har spillet Kvinde 1. division i indeværende sæson, kæmpe om oprykning. Og søndag havde man muligheden for at gøre OB Q, som sikrede sig den første oprykningsplads lørdag, kunsten efter.

Med en sejr over aalborgenserne ville 93’erne nemlig kunne distancere sig fra de resterende efterfølgere og sikre sig en plads i Gjensidige Kvindeliga i den kommende sæson.

STOLPE UD

Kampen blev fløjtet op af dommer Lucas Ellegaard Pedersen, og det var fra start af B.93’erne, der jagtede en hurtig scoring.

Men det skulle vise sig at blive stolpe ud i bogstaveligste forstand. 

Flere gange var gæsterne tæt på at finde vej til netmaskerne, men det skulle vise sig lettere sagt end gjort. 

Mille Bech, der senest førte an med åbningsmålet hjemme på Svanemølleanlægget mod FC Thy-Thisted Q efter 16 sekunder, var i kampens indledning tæt på at åbne ballet, men det lykkedes ikke denne gang.

B.93’erne var dog fortrøstningsfulde og kæmpede ihærdigt for at finde 1-0-scoringen, og gæsternes største chance tilfaldt efter 28 minutters spil, da en friløber til østerbroerne blev stoppet med en ulovlig nødbremse i feltet. Dommer Pedersen var hurtig på fløjten og pegede resolut mod 11-meter-pletten.

Rebeka Winther skulle tage sig af sparket, og den træfsikre spidsangriber tog en let ind- og udånding, inden sit tilløb, men hendes knaldhårde vristspark, der var helt ude af keeper Astrid Kitchens rækkevidde, sad en centimeter eller to for yderligt og i stedet for at stryge i sidenettet, tog kuglen det inderste af venstre opstander, før hjemmeholdet fik den under kontrol.

Ærgrelsen over den forspildte chance blev hurtigt rystet af sig, og 93’erne fortsatte med at skabe gode målchancer kampen igennem, hvor bolden kyssede træværket yderligere frem mod slutningen, men den ville bare ikke ind.

Og det begyndte så småt at ligne en pointdeling, men AaB’s Kathryn Harvey ville det anderledes og med 11 minutter tilbage af topdysten, straffede Harvey udeholdet med en scoring, der sendte hjemmeholdet i eufori. 

Det skulle også vise sig at blive kampens eneste scoring, for marginalerne gik simpelthen ikke B.93’ernes vej, og så måtte man drage slukøret hjem mod Østerbro efter en ellers flot indsats på Aalborg Portland Park, hvor det sagtens kunne have blevet til mere.

NÆSTE KAMP

Til trods for det snævre 1-0-nederlag i Aalborg, er det stadig B.93, der kan afgøre egen skæbne med to kampe igen og tre point ned til AaB.

Om to uger er vi tilbage i aktion på ny, når turen går til Ardagh Arena, hvor vi gæster Næstved HG lørdag 8. juni kl. 14.00.

Cheftræner Peer Lisdorf udtaler

- Vi taber 1-0 i AaB på en sen scoring i kampen, hvor vi ellers spiller en god 1. halvleg og kunne have bragt os foran. Først et godt forsøg fra Mille, og siden får vi et straffespark, som desværre tager indersiden af stolpen.

- Vi ramte stolperne flere gange og tilspillede os de nødvendige chancer både i åbent spil, efter omstillinger og på standardsituationer.

- Vi havde selvtillid og mod til at spille med dem, og vi havde god energi i duellerne i en meget intens kamp, hvor vi forsøgte at presse AaB’s forsvar.

- Jeg tænker, vi var bedst og havde flest chancer, men ikke nok til at vinde.

- De berømte små marginaler blev afgørende i dag og gik desværre ikke vores vej.

- Oprykning ligger stadig i vores egne hænder med to runder igen, så det er vigtigt, at vi rejser os hurtigt igen og forbereder os godt hen imod den næste kamp.

- Vi har mange gode spillere og er et godt hold, der hele tiden udvikler sig, både fysisk og mentalt.

- Det mentale bliver helt sikkert vigtigt og afgørende hen mod slutningen af sæsonen, så vi står sammen og forsøger at gøre vores bedste hver især.

- Vi skal holde fokus på det, vi kan gøre noget ved fremadrettet. Det vil styrke vores sammenhold og give bedre forudsætninger for at få succes.

B.93 PÅ SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge klubben på YouTube, Twitter, Facebook og Instagram. Abonnér desuden på B.93's YouTube-kanal, så får du notifikationer, når vi løbende lægger nye B.93 TV-videoer op.

HOLDET PÅ BANEN

Signe Munk

Sandra Olabi
Julie Hemmingsen
Sara Grønhøj (ud 92')
Sofie Thrige Andersen

Filippa Høgild
Phiona Nabbumba (ud 88')
Mille Bech (ud 88')

Malin Schöps (ud 75')
Rebeka Winther
Büsra Barut (ud 75')

PÅ BÆNKEN

Astrid Husemoen
Laura Vallentin (ind 88')
Olivia Bergmann (ind 88')
Maria Slott
Jazmin Issa (ind 92')
Caroline Juel Nicolaisen (ind 75')
Leila Moçambique (ind 75')

Kampreferat: Frederik Knygberg.
Fotos: Christian Midtgaard.