Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Sebastian Koch skifter til B.93

Sebastian Koch skifter til B.93

Offensivspilleren, der tidligere har været på leje i klubben, kommer til fra Sønderjyske.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

Oprustningen fortsætter, og klubben er glad for at kunne meddele, at vi har indgået kontrakt med 27-årige Sebastian Koch, som senest har spillet for Sønderjyske.

Hvis navnet virker bekendt, er det fordi Sebastian allerede én gang tidligere har spillet på Østerbro Stadion, da han tilbage i 2019 optrådte for klubben på en lejeaftale.

Sebastian Koch, der primært spiller som kantspiller, kommer oprindeligt fra Nykøbing FC’s ungdomsafdeling, hvor han avancerede til førsteholdet og blev en stor profil. Her viste han bl.a. sit målinstinkt, hvilket sikrede ham et skifte til Superligaen og Lyngby.

Siden har han spillet for Sønderjyske, hvor han var en del af holdet, der sikrede oprykning til Superligaen i sidste sæson.

Nu er Sebastian Koch atter at finde på Østerbro og i B.93.

Bestyrelsesformand og fungerende sportschef, Lars Lüthjohan, udtaler med stor tilfredshed om tilgangen af Sebastian Koch.

Bestyrelsesformand og fungerende sportschef for B.93 Kontrakt Fodbold ApS Lars Lüthjohan udtaler

- Vi byder Sebastian velkommen tilbage og har store forventninger til ham.

- Han bringer erfaring med sig og vil kunne hjælpe de unge spillere. Derudover er han en spiller, der vil give os flere muligheder offensivt.

- Det bliver spændende at se ham i aktion igen for B.93.

Sebastian Koch udtrykker også stor tilfredshed med at være tilbage i B.93

- Det er først og fremmest en dejlig følelse at være tilbage på Østerbro hvor jeg havde et rigtig godt ophold tidligere i min karriere.

- Jeg har naturligvis fulgt med i klubbens udvikling, som har været virkelig positiv, siden jeg forlod den. Både sportsligt og med hensyn til opbakningen fra tilskuerne er der sket en masse gode ting for B.93, som jeg ser frem til at opleve på stadion.

- Jeg har haft en god dialog med klubben gennem hele forløbet, og deres ønske om at få mig ombord har været tydeligt efter vores snakke.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at trække '93-trøjen over hovedet igen og spille for klubbens fans!

Sebastian har spillet 12 kampe med 5 mål til følge for B.93 i foråret 2019. Vi glæder til at se mange flere fremadrettet.

Foto: Ólafur Rye Gestsson.