Kamp
Referat

B.93 – Næsby BK
Næsby BK — B.93

Fuld tid

1-0 Philip Stoustrup (48'); 2-0 Rasmus Nielsen (90+2'); 2-1 Mikkel Mouritz (straffe, 90+5')
1-2
2-1
Pokalskuffelse på Fyn

Pokalskuffelse på Fyn

Sæsonens pokaleventyr blev stoppet tirsdag eftermiddag i Odense, da Næsby Boldklub gik sejrrigt fra opgøret.

Resultat: 1-2
Spillested:
ALPI Arena Næsby
Dato:
24/9/2024
Tilskuertal:
Ca. 400

Der var tirsdag eftermiddag pokalfodbold på programmet igen, da 93’erne i tredje runde tog turen til Næsby i det nordlige Odense.

I anden runde endte det, som bekendt, med en usvigelig sikker sejr over B1908 i Sundby Idrætspark. Næsby Boldklub, der til dagligt huserer i 3. division, besejrede lokalrivalerne fra Østre Boldklub med 5-1 i første runde, hvorefter fynboerne havde gelejdet århusianske ACFC ud af turneringen med en storsejr på 10-1.

Chetræner Kim Engstrøm havde roteret på seks af pladserne i startopstillingen i forhold til weekendens hårdt tilkæmpede hjemmesejr over AC Horsens. Blandt de startende var Frederik Ibsen at finde, som var blevet betroet pladsen mellem stængerne. Vi kan dermed ønske et stort tillykke til debutant Ibsen, der kunne træde på banen til sin første B.93-optræden.

POKALFIASKO

B.93 var på papiret pæne favoritter til at tage sejren og avancere sig til næste runde, men hjemmeholdet ville bestemt ikke lade sig besejre uden kamp til stregen.

93’erne forsøgte sig, i løbet af første halvleg, af flere omgange at finde vej til netmaskerne bag Phillip Gejl i Næsby-kassen, men det skulle vise sig sværere end som så.

Odenseanerne kæmpede bravt og pressede da også sig selv på i modsatte ende, da mulighederne opstod.

Men det endte med at blive en halvleg uden scoringer, og de to mandskaber kunne dermed gå til pause med de samme cifre på tavlen, som da halvlegen blev fløjtet i gang.

Da dommer Jonas Bøgelund fløjtede opgøret på ALPI Arena Næsby op igen til anden halvleg, havde cheftræner Engstrøm foretaget sig to ændringer, på banen var Osman Addo og Mikkel Wohlgemuth kommet.

Til trods for nye kræfter på banen, skulle der blot gå tre minutter af anden halvleg, før Philip Stoustrup kunne bringe de blåklædte værter i front.

Østerbro-holdet kæmpede ihærdigt det resterende af halvlegen i forsøget på at finde en udlignende scoring. Desværre viste det sig at være en af de dage, hvor kuglen ikke gad ind og et velspillende Næsby-hold gjorde det svært.

Da kampen gik ind i dommerteamets overtid, skulle ondt vise sig at blive værre for gæsterne, da Rasmus Nielsen udnyttede en sen mulighed i opgøret til at gøre det til 2-0.

Det så sort ud, men dybt inde i overtiden fik B.93 tilspillet sig et straffespark. Anfører Mikkel Mouritz toog sig af sparket fra de 11 meter, og reducerede i sikker stil, men tiden var knap, og selv om det pyntede på resultatet, var det for sent, og Næsby blev dermed endestationen i denne sæsons udgave af Oddset Pokalen for B.93.

NÆSTE KAMP

Der er heldigvis allerede mulighed for at komme hurtigt videre, når FC Fredericia tager imod os på Monjasa Park lørdag kl. 15.00.

Cheftræner Kim Engstrøm udtaler

- Vi får aldrig rigtigt trykket på og får ikke skabt de helt store muligheder i kampen.

- I alle 90 minutter manglede vi desværre alt det hjerte og den energi, som vi havde i lørdagens kamp mod Horsens. Det er rigtigt ærgerligt, at vi ikke formår at bringe det ind i dagens kamp, hvor vi på papiret var store favoritter til at gå videre.

- Vi kommer bagud tre minutter inde i 2. halvleg, hvilket gjorde det endnu vanskeligere. Næsby scorer så til 2-0 kort før tid på en omstilling, som vi retter af inde i målet.

- Vi får reduceret på et straffe i fem minutters overtid, men det var for sent.

- Vi taber 2-1 og må konstatere, at det var en fortjent sejr til Næsby. Det var udslagsgivende, at Næsby bragte alt deres hjerte, energi og vilje ind i kampen, som de kunne og mere til.

- Vi er meget ærgerlige og skuffede over at ryge ud af pokalturneringen. Vi havde et ønske om at komme så langt som overhovedet muligt, men det blev desværre ikke til mere end 3. runde i år.

B.93 PÅ SOCIALE MEDIER

Følg klubben på X og Instagram, hvor du kan få liveopdateringer fra kampene. På Facebook og Linkedin kommer du også tæt på klubben.

Husk at abonnere på B.93's YouTube kanal, så får du notifikationer når der er nye B.93 TV-videoer.

HOLDET PÅ BANEN

Frederik Ibsen

Jores Okore
Andreas Heimer (ud 76')
Emil Christensen
Gustav Højbjerg (ud 55')

Mikkel Mouritz
Nicolaj Thomsen (ud 55')

Ole Jakobsen (ud 46')
Fisnik Isaki
Andreas Bredahl (ud 46')

Julius Voldby

PÅ BÆNKEN

Aris Vaporakis
Nicklas Mouritsen (ind 55')
Jacob Egeris (ind 76')
Niels Morberg
Emeka Nnamani (ind 55')
Mikkel Wohlgemuth (ind 46')
Mounir Secka
Osman Addo (ind 46')
Youssef Toutouh

Kampreferat: Frederik Knygberg.
Fotos: Christian Midtgaard.