Pænt farvel til Antonio og Marcus
Vi ønsker både Antonio og Marcus alt det bedste videre i karrieren.
B.93 siger ved årsskiftet farvel til Antonio Bustamante og Marcus Alstrup.
Sportsdirektør Martin Møller Jensen udtaler
- Tak for kampen til Antonio og Marcus, der begge søger mod større roller end vi har kunnet give dem.
- Vi ønsker dem held og lykke på deres kommende fodboldeventyr.
Antonio Bustamante kom til klubben i januar 2023.
Efter et længere skadesforløb fik han sin debut 27. maj 2023 i udekampen mod Aarhus Fremad. Han nåede at spille 18 kampe og score to mål for B.93.
Marcus Alstrup kom til B.93 fra Sønderjyske Fodbold i august 2023.
Marcus Alstrup debuterede i pokalkampen 5. september 2023 mod Brønshøj på Tingbjerg Ground og fik to kampe i B.93 trøjen.
Marcus' sidste kamp blev den mindeværdige pokalkamp mod Randers FC, som B.93 tabte efter straffesparkskonkurrence. Inden da havde vi spillet helt lige op med Superliga-mandskabet med 4-4 efter forlænget spilletid.
Alle i klubben ønsker Antonio og Marcus alt det bedste i deres videre fodboldkarriere.
Fotos: Christian Midtgaard.