Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Olivia Bergmann skifter til B.93

Olivia Bergmann skifter til B.93

B.93 har forstærket bagkæden med tilføjelsen af den 22-årige forsvarsspiller Olivia Bergmann.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

1. Kvindesenior har sikret sig en stor forstærkning til bagkæden, da den talentfulde 22-årige forsvarsspiller Olivia Bergmann skifter fra Ballerup-Skovlunde Fodbold.

Cheftræner Rasmus Good udtaler

- Vi er meget glade for at Olivia har valgt at skifte ind til os.

- Med Freja Lähteenmäkis afgang mangler vi en erfaren spiller i bagkæden, og det har vi fundet i Olivia, som har sin fodboldopvækst i Hillerød og Fortuna Hjørring. Hun har Kvindeliga-kampe på CV'et og har prøvet at vinde pokaltitlen med FC Thy-Thisted Q, hvilket var vigtigt for os, så vi forventer, at hun bidrager til at løfte vores niveau i bagkæden yderligere.

- Hun passer rigtig godt ind, da hun elsker at fordybe sig i spillets detaljer, at lære og blive dygtigere og er samtidig en rigtig stor holdspiller.

- Hos os er der store krav til stopperne på bolden, og det er her, vi tror, Olivia kan hæve vores boldtempo og kvalitet yderligere. Derudover kommer hendes hovedspil også til at spille en rolle.

- Vi håber også på, at hun kan træde ind i en lederrolle, særligt verbalt, hvor hun kan spille en stor rolle i bagkæden.

Olivia Bergmann udtaler

- Jeg har valgt at skifte til B.93, da jeg mener, at det er det rigtige sted for mig lige nu.

- Jeg ser nogle rigtig gode muligheder for at jeg kan udvikle mig som fodboldspiller, og jeg synes, at det set-up, der er omkring holdet, er meget tiltalende.

- Det indtryk jeg har af klubben er, at de har nogle gode ambitioner og en professionel tilgang, hvilket jeg mener giver holdet de bedste forudsætninger for at præstere godt.

- Derudover har jeg indtrykket af, at det er en god trup, som jeg glæder mig til at blive en del af.

- Jeg håber, at min tid i B.93 vil gøre mig til en bedre fodboldspiller, og jeg ser frem til at kunne bidrage positivt til holdet og at være med til at spille os først i Kvalifikationsrækken og forhåbentlig senere i Kvindeligaen.

Fakta om Olivia Bergmann

Fødselsdag: 23. februar 2001
Position: Forsvar
Højde: 176 cm
Sparkefod: Højre fod

Tidligere klubber

Allerød
Hillerød (2011-2015)
BSF (2015-2017)
Fortuna Hjørring (2017-2020)
FC Thy - Thisted Q (2021-2023)
BSF (efterår 2023 >).

Se Olivia Bergmann spillerprofil her.

Foto: Mads Krogh Hansen.