No items found.
Nyt rekordsalg for klubben
Jeppe Erenbjerg skal fremadrettet udfolde sine mange talenter for SV Zulte Waregem i det vestlige Belgien.
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:
B.93 er blevet enige med belgiske SV Zulte Waregem om en købsaftale af vores talentfulde kantspiller, Jeppe Erenbjerg, der siden 10-års alderen har udfoldet sine talenter i klubben.
Erenbjerg har været en vigtig del af førsteholdet siden debuten i 2017, hvor det er blevet til sammenlagt 165 kampe - og ikke mindst oprykningen forrige sommer.
Sportsdirektør Martin Møller Jensen udtaler
- Jeppe har spillet i B.93 altid, har været igennem både andetholdet og Akademiet, inden han blev rykket op på førsteholdet som 17-årig.
- Han har efter sin første sæson spillet imponerende 142 kampe i træk og har især de seneste to sæsoner været en helt afgørende profil for os.
- De fleste med 93-hjerte husker kampen om oprykning i foråret ‘23, hvor Jeppe gik forrest, da det hele skulle afgøres - med mål, assist og straffespark i samtlige af de sidste fem slutspilskampe.
- I denne sæson har han efter få måneders tilvænning vist, at han også er en profil i NordicBet Ligaen, og der har gennem længere tid været stor interesse for ham fra ind- og udland.
- Det er en transfer, som vi alle kan være stolte af. Vi glæder os til at se ham tage Belgien med storm.
Alle i og omkring klubben ønsker Jeppe tillykke og held og lykke med karrieren fremover.
Statistikker
Jeppe Erenbjerg, født 29. april 2000
Debut
28. oktober 2017 mod Skovshoved IF
Kampe
165
Mål
54
Assists
37
Ja tak, Jeppe. Jeppe, ja tak.
Foto 1 og 2: Christian Midtgaard.
Foto 3: Privatfoto.