Kamp
Referat

B.93 – Brøndby IF
Brøndby IF — B.93

Fuld tid

0-1 Nanna Christiansen (6'); 0-1 Dajan Hashemi (35'); 0-1 Nanna Christiansen (65')
0-3
3-0
Nederlag i flot kulisse

Nederlag i flot kulisse

B.93 tabte med 3-0, da man fredag aften mødte Brøndby IF på Østerbro Stadion foran 636 tilskuere.

Resultat: 0-3
Spillested:
Østerbro Stadion
Dato:
1/11/2024
Tilskuertal:
636

Efter landsholdspausen var B.93 fredag aften tilbage i aktion på Østerbro Stadion, da vi fik besøg fra den københavnske vestegn i form af Brøndby IF.

Samme Brøndby IF mødte vi for lidt over en måneds tid siden, hvor B.93, på trods af en fin præstation specielt i første halvleg, måtte se sig slået med 4-0 på Vestegnen.

Der var lagt op til en fredagsfest med initiativet “Fælles om Kampen”, hvor værterne var gået sammen med gæsterne om at skabe en stemningsfyldt aften på lægterne på Østerbro Stadion ved at stå skulder ved skulder for at fremme kvindefodbolden i Danmark.

Hele 636 tilskuere havde valgt at tilbringe deres fredag aften på Østerbro Stadion, hvilket var  ny tilskuerrekord til en B.93 kvindekamp. På vegne af alle i og omkring B.93 Women skal der lyde et kæmpe tak for den flotte opbakning og smukke kulisse, alle tilskuere i fællesskab fik skabt på Terrassen.

EN SPAND KOLD VAND I HOVEDET

Inde på banen fløjtede hoveddommer Anders Voergaard kampen i gang, og selvom stemningen var fænomenal, skulle vi blot fem minutter ind i halvlegen, før Brøndbys Nanna Christiansen kunne drible sig fri midt i feltet og sende bolden ind bag Signe Munk.

Generelt tog gæsterne teten i opgøret tidligt og gjorde det vanskeligt for B.93. Det betød også, at 93’erne havde mange problemer med at komme frem i banen og true Angel Mukasa i Brøndby-nettet. 

Det var derfor også de gule og blå gæster, der efter lidt mere end en halv times spil kunne øge føringen, da Dajan Hashemi lobbede bolden over Munk til 0-2.

B.93 formåede ikke at skabe chancer i modsatte ende, og derfor forblev det stillingen ved pausen.

Efter pausen fortsatte gæsternes dominans, og til trods for en kæmpe chance til Resty Nanziri undervejs i anden halvleg, hvor kynismen udeblev, var der ikke meget at komme efter mod en stærk modstander.

Det var også Brøndby, som kunne finde netmaskerne en sidste gang i kampen, da Nanna Christiansen blev spillet fri i dybden og kunne gøre det til slutresultatet på 0-3.

NÆSTE KAMP

Lørdag 9. november skal vi tilbage til Right to Dream Park, når B.93 for tredje gang i sæsonen skal møde FC Nordsjælland. Billetter til kampen kan købes her.

Cheftræner Peer Lisdorf udtaler

- Det er først og fremmest ærgerligt, at de scorer så tidligt. Generelt ærgrer det mig, når vores modstandere får mål ud af nærmest ingenting.

- Vi kæmper virkelig for at komme frem til muligheder, men når vi så får dem, så mangler vi lidt effektivitet. Resty får en stor chance, som hun faktisk også fik mod Fortuna. Vi mangler bare lige at hun får hul på bylden, så er jeg sikker på, at der nok skal komme en masse mål fra Resty.

- Vi kæmper godt, og vi er mere modige end sidste gang. Vi forsøger at spille med dem. Vi lagde ikke så mange bolde bagud til Munk, som vi tidligere har gjort. Det betød, at vi kunne holde fat i bolden længere fremme på banen.

- Som jeg sagde til spillerne efter kampen, så er jeg tilfreds med mange af tingene i dag. Men vi mangler lige slutproduktet.

- Jeg synes 0-3 lyder af mere, end det var, set i forhold til spil og chancer. Brøndby er selvfølgelig en god modstander, og det er helt fortjent, at de vinder i dag.

- Tusind tak for den flotte, flotte opbakning fra tribunen. Det er vildt, at vi kan sætte sådan en kulisse sammen som klub til en kamp i Kvindeligaen. Det kan vi kun være stolte af.

B.93 PÅ SOCIALE MEDIER

Husk du kan følge klubben på YouTube, Twitter, Facebook og Instagram. Abonnér desuden på B.93's YouTube-kanal, så får du notifikationer, når vi løbende lægger nye B.93 TV-videoer op.

Inde på B.93 TV kan du nu se post-match interview med cheftræner Peer Lisdorf.

HØJDEPUNKTER OG INTERVIEW PÅ KVINDELIGA.LIVE

kvindeliga.live kan du finde highlights fra opgøret og post-match interview med anfører Signe Munk.

HOLDET PÅ BANEN

Signe Munk

Silja Weinell (ud 46')
Julie Hemmingsen (ud 71')
Sara Grønhøj (ud 78')
Sofie Thrige Andersen

Mille Bech
Phiona Nabbumba
Carla Schulz

Sandra Olabi (ud 78')
Sofia Hvidbak (ud 71')
Resty Nanziri

PÅ BÆNKEN

Astrid Husemoen
Sofia Weatherall (ind 78')
Julia Hjørlunde (ind 71')
Laura Vallentin (ind 78')
Frederikke Benfeldt Sørensen (ind 46')
Jazmin Issa
Malou Klitte (ind 71')

Kampreferat: Frederik Knygberg.
Fotos: Christian Midtgaard.