Kamp
Referat

B.93 – Hillerød Fodbold
Hillerød Fodbold — B.93

Fuld tid

0-1 Markus Bay (45+1'); 0-2 Sebastian Pingel (52'); 1-2 Jeppe Erenbjerg (64'); 1-3 Valdemar Schousboe (71');
1-3
3-1
Nederlag afslutter en flot første sæson i NordicBet Ligaen

Nederlag afslutter en flot første sæson i NordicBet Ligaen

Efter tre kampe uden nederlag: Hillerød Fodbold sejrer på Østerbro.

Resultat: 1-3
Spillested:
Østerbro Stadion
Dato:
1/6/2024
Tilskuertal:
2.467

Der var ikke medaljer eller truende nedrykninger på spil for hverken hjemmeholdet eller gæsterne i sæsonens sidste kamp, og det kunne ind i mellem ses på intensiteten.

Således skete der først noget efter 10 minutters spil, da Jeppe Erenbjerg fandt Nicolaj Thomsen med en fornem tværpasning. Sidstnævntes førstegangsafleveringen fejlede heller intet, men til sidst endte Hillerød-keeper Hjalte Dalsgaard dog med at forhindre en åbningstræffer.

I det 19. minut fik Sebastian Clemmensen og Osman Addo kombineret sig igennem, men ført blev Clemmensen tacklet, og på andenbolden måtte Gustav Højbjerg se sit forsøg blokeret.

Et øjeblik senere var det så anfører Mikkel Mouritz, som forsøgte sig fra distancen, men det endte som et noget vildfarent forsøg, som gik forbi mål.

I det hele taget blev det til en del B.93-kreationer i denne fase af kampen. Men desværre ingen scoringer.

Først var en høj bold fra Mikkel Mouritz for upræcis for Jeppe Erenbjerg, mens Nicolaj Thomsen fik et scoringsforsøg forhindret efter lidt mere end en halv times spil.

Derfor var det stadig målløst, da gæsterne for alvor forsøgte sig med syv minutter til pausen. Her var målmand Michael Falkesgaard dog i hopla, da han stod i vejen for en lidt tilfældig Hillerød-dobbeltchance.

Det blev en slags startskud til en svær periode for B.93, da værterne i to omgange måtte have hjælp af træværket. Først på et fladt langskud af Sebastian Pingel og et øjeblik senere fra Adam Ahmad, hvis forsøg ramte indersiden af stolpen.

Et par minutter inde i tillægstiden var der dog intet at stille op, da Markus Bay mødte et resolut indlæg fra Simon Sharif og sendte bolden i nettet forbi en sagesløs Michael Falkesgaard med sit andet sæsonmål.

Kort efter fløjtede dommer Benjamin Seferovic til pause efter en ærgerlig afslutning på første halvleg.

TÆT PÅ DRØMMEINDSKIFTNING

Fra starten af anden halvleg havde Fisnik Isaki erstattet Mikkel Mouritz, og det var tæt på at blive en drømmeindskiftning, for blot et par minutter inde i anden halvleg var nordmakedoneren tæt på at udligne, hvilket kun blev forhindret af en fingerspidsredning af målmand Dalsgaard i Hillerød-målet.

I stedet for uafgjort blev det så Hillerød, som scorede kampens andet mål, da der var spillet syv minutter af anden halvleg. Adam Ahmad spillede uselvisk bolden videre til ligatopscorer Sebastian Pingel, som blot skulle sætte en blød inderside på bolden og score sit 18. sæsonmål.

Så blev det for alvor svært at tro på et comeback, men både Sebastian Clemmensen og Jeppe Erenbjerg var dog nærgående i de følgende 10 minutter, dog uden held og mål til følge.

Bedst som man måske sad og tænkte, at cheftræner Kim Engtrøms udvalgte ikke ville komme på tavlen, lykkedes det alligevel. Ikke overraskende var det Jeppe Erenbjerg, som tog sagen i egen hånd (eller nærmere fod), da han zig-zag’ede sig igennem Hillerød-forsvaret og køligt udplacerede Hjalte Dalsgaard.

Det var hans ottende sæsontræffer, hvilket må siges at være et flot antal. Han nettede ganske vist 9 gange i sidste sæson, men det var jo også i en række lavere.

Det skulle dog vise sig at blive B.93's sidste mål i denne omgang, for efter 71 minutters spil udbyggede Valdemar Schousboe Hillerøds føring til 3-1 på en lang bold, som han tæmmede og sparkede fladt i kassen forbi Falkesgaard. Det var hans første mål siden 27. oktober og det fjerde (og sidste i sæsonen).

Herefter skete der ikke meget mere af interesse for de 2.467 tilskuere på Østerbro Stadion. Ikke for hjemmeholdets vedkommende i hvert fald, men til gengæld viste Michael Falkesgaard på ny klassen ved et par tilfælde, hvor han forhindrede yderligere Hillerød-scoringer.

Kort inden slutfløjtet blev Jeppe Erenbjerg fortjent kåret som kampens bedste B.93’er, og så var der ellers dømt sommerferie efter en fin sæson, hvor målet om at etablere sig i NordicBet Ligaen blev nået med bred marginal.

På gensyn til mere fodbold fra landets næstbedste række til august!

CHEFTRÆNER KIM ENGSTRØM UDTALER

Se post-match og post-season interviewet på YouTube.

B.93 PÅ SOCIALE MEDIER

Følg klubben på X, Facebook, Instagram og YouTube.

Husk at abonnere på B.93's YouTube kanal, så får du notifikationer når der er nye B.93 TV-videoer.

Vi har en række gode B.93 TV indslag fra lørdagen. Se pre-match og post-match / post-season interview med Kim Engstrøm og pause-interview med Kasper Lorentzen. Dertil har vi fået ord om tiden klubben fra såvel Sebastian Kroner, Daniel Thøgersen og Ryan Johnson Laursen, som vi som bekendt siger pænt farvel og på gensyn til.

Du kan finde mange flere klip fra kampen på YouTube. Se samtlige fenerbahce hilsener til Terrassen efter kampen, eksempelvis Jeppe Erenbjerg, Michael Falkesgaard, trænerteamet og holdleder Thomas Glatter. Se skønne scener fra Terrassen og enkelte klip fra kampen (vi fangede desværre ikke Jeppes mål med skæve SoMe Team vinkler i kassen denne gang).

HOLDET PÅ BANEN

Michael Falkesgaard

Ryan Johnson Laursen (ud 82')
Jacob Egeris
Abdullah Iqbal
Gustav Højbjerg (ud 60')

Niels Morberg
Mikkel Mouritz (ud 46')

Jeppe Erenbjerg
Nicolaj Thomsen (ud 82')
Osman Addo

Sebastian Clemmensen (ud 60')

PÅ BÆNKEN

Gustav Andersen
Sebastian Kroner (ind 82')
Emeka Nnamani (ind 82')
Emil Christensen
Fisnik Isaki (ind 46')
Magnus Bøttker
Daniel Thøgersen (ind 60')
Jonathan Mathys (ind 60')
Ruben Minerba

Kampreferat: Henrik Hvillum
Fotos: Christian Midtgaard.