Kamp
Referat

B.93 – FC Thy-Thisted Q
FC Thy-Thisted Q — B.93

Fuld tid

0-0
0-0
Målløs påskedyst mod FC Thy-Thisted Q

Målløs påskedyst mod FC Thy-Thisted Q

Jennifer Einlykke fik med dagens kamp meget glædeligt sin officielle debut i B.93-trøjen.

Resultat: 0-0
Spillested:
Vanløse Idrætspark
Dato:
19/4/2025
Tilskuertal:
126

Der var lagt op til en spændende duel mellem B.93 og gæsterne med det knap så tungnemme navn FC Thy-Thisted Q, og det blev også en taktisk jævnbyrdig affære i Vanløse Idrætspark.

Inden lørdagens kamp befandt holdene sig midt i tabellen i Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationsligaen, og derfor var det minsandten også to hold, der i kampens 90 minutter jagtede og pressede hinanden for at få de eftertragtede tre point.

Chancebilledet kampen igennem var dog klart med et 93'er-overtag. Efter kampen var det også en lettere skuffet '93-cheftræner i Christian Falk som gerne havde set en sejr komme i hus.

Falk og co. måtte dog nøjes med en 0-0'er lørdag eftermiddag i Vanløse Idrætspark.

B.93 kom ellers bedst ud af starthullerne og satte sig hurtigt på bolden. Men det var tydeligt, at Thisted havde forberedt sig på at stå lavt og presse hårdt i de rigtige øjeblikke. Vores spil var flydende i perioder, og vi havde chancer til at bringe os foran, men marginalerne var ikke på vores side.

Centralt på banen agerede Freja Ablidå spilopsættende dirigent i Falks 4-1-2-1-2-opstilling. Den 26-årige 6’er styrede slagets gang med køligt overblik og teknisk snilde – også når gæsterne satte os under pres. For det gjorde de: Thy-Thisteds Emilie Fink, Liisa Merisalu og Mathilde Mikkelsen pressede højt og hårdt, især når vi byggede op bagfra. Men Freja holdt balancen og sørgede for, at vi fik spillet skubbet frem i banen på de rigtige tidspunkter.

De fremmødte publikummer holdt for en stund vejret midt i første halvleg, da vores 17-årige målmand Alma Meier tvunget ud i én svær situation på baggrund af Thisteds aggressive pres, hvor en individuel fejl fra keeperen var ved at koste dyrt.

Men Alma rejste sig flot og leverede flere vigtige redninger, blandt andet mod Fink og Merisalu.

Efter pausen fortsatte kampbilledet med B.93 som det mest boldbesiddende hold. Desværre fik vi ikke skabt de helt åbne chancer, der kunne tippe kampen i vores favør. Offensivt var Asii Berthelsen en konstant trussel med sine stærke løb i dybden, sin fysik og hurtige fødder – men desværre uden det afgørende slutprodukt.

Debutanten Jennifer “Joe” Einlykke fik sine første minutter i B.93-trøjen og var i kampens første 45 minutter lige ved at dirrigere bolden i mål bag FC Thy-Thisted Q's 19-årige keeper, Liva Petterson, først på hovedet og efterfølgende med en afslutning på klods hold.

Cheftræner Christian Falk udtaler

- Jeg står med en ærgerlig fornemmelse over, at det kun bliver til ét point. Vi havde chancerne til at vinde, og jeg synes, vi skulle have ført med to ved pausen.

- Vi var klart det mest boldbesiddende hold igen i dag, og arbejdsindsatsen pigerne lægger for dagen var eksemplarisk. Mod et lavtstående hold som Thisted, skal vi dog være endnu hurtigere på bolden og turde tage flere dybe løb centralt.

- Vi vidste godt, at Thisted ville presse højt i sekvenser, men jeg synes, vi håndterer det fint. Freja Ablidå styrede midtbanen med stor ro og overblik, og det gjorde, at vi holdt fast i vores gameplan hele kampen igennem.

- Jeg synes, at vi står med en følelse af, at vi er på rette vej. Vi mangler stadig noget skarphed, men det her hold har kvaliteterne til at tage skridtet videre. Det er jeg ikke i tvivl om.

- For det her hold har potentiale til at slå alle i rækken. Også FC Midtjylland i næste runde, hvor vi forventer en et andet kampbillede end det, vi oplevede mod FC Thy-Thisted Q.

B.93 PÅ SOCIALE MEDIER

Følg klubben på Linkedin og Instagram.

Husk også at abonnere på B.93's YouTube kanal, så du får notifikationer når der er nye B.93 TV-videoer.

Holdet på banen

Alma Meier

Silja Weinell (ud 73')
Sara Grønhøj
Málfríður Eiríksdóttir (ud 68')
Julia Hjørlunde (ud 87')

Mille Bech
Freja Sørensen Abildå
Jennifer Einlykke (ud 45')
Sofia Hvidbak (ud 67')

Asii Berthelsen
Thea Rhode

På bænken

Sibille Svendsen
Sofie Thrige (ind 68')
Emilie Ramskov (ind 87')
Ida Diget
Alexandra Holse (ind 73')
Luna Lagerbon Bruun (ind 67')
Lærke Tingleff Søndergaard (ind 45')

Kampreferat: Alexander Wøhlk.
Fotos: Jeppe Wermuth.