Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
Kasper Lorentzen: - Vi vil skabe noget særligt

Kasper Lorentzen: - Vi vil skabe noget særligt

Vi kan allerede dufte forårsstarten på NordicBet-ligaen, og vores nye cheftræner, Kasper Lorentzen, er edderspændt over, at spillerne er kommet topmotiverede tilbage fra vinterpausen.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

Med en klar vision, en dedikeret trup og et stærkt fundament går vi et spændende forår i møde B.93.

Og med Kasper Lorentzen i cheftrænersædet er målet klart: Vi skal være et sammentømret og inspirerende fodboldhold, der ikke kun spiller for sejre, men også for at skabe øjeblikke, der vil blive husket.

Blot tre uger inde i opstarten kan Lorentzen allerede se et ryk i den fodboldmæssige udvikling og mærke på humøret i truppen, at han har en flok spillere til rådighed, som vil det her.

Kasper Lorentzen, cheftræner for B.93, udtaler

- Det har været fantastisk at mærke opbakningen fra både spillere og stab, som virkelig har købt ind på mine menneskelige og sportslige visioner.

- Vi er alle sultne efter at tage det næste skridt, klar til at rykke på projektet, og det engagement, spillerne viser, inspirerer mig hver dag.

Kasper Lorentzens B.93

Men hvad er det for nogle visioner, og hvad er det for et projekt, Lorentzen sidder med plantegningerne på.

I cheftrænerens egen optik handler det, han vil med 93', ikke kun om det spil, der foregår på banen. Han vil skabe et ærligt og sammentømret miljø, der giver afkast, som tiden skrider frem.

Kasper Lorentzen udtaler

- Jeg vil skabe et ærligt og tydeligt miljø, der gør, at spillerne ved, hvor de har mig og hinanden. Miljøet slår altid de dyre indkøb, og med vores hold kan vi skabe noget helt særligt.

- I kan forvente et hold med et tydeligt, offensivt mindset, som vil være underholdende at se på. Det kræver, at vi er dygtige på bolden, men også meget tydelige i, hvad vi vil, når vi skal skaffe den tilbage.

Rusten bliver banket

Indtil videre har holdet været i aktion over to testkampe mod Superliga-klubberne FC Nordsjælland & Vejle BK.

Intentionen med træningskampene er klart, at der skal bankes noget vinterrust af fodboldstængerne frem mod første NordicBet Liga-kamp i forårssæsonen.

Kasper Lorentzen udtaler

- Vejle- og Nordsjælland-kampene har givet os en god forståelse for, hvor vi skal forbedre os, og hvor vi allerede har taget store skridt mod at stå knivskarpe til sæsonstart.

B.93 starter forårssæsonen fredag 21. februar mod Hvidovre IF i nye omgivelser i Sundby Idrætspark.

Foto: Christian Midtgaard.