No items found.


Jores Okore stopper i B.93
Jores Okore og klubben forlænger ikke samarbejdet.
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:
Østerbro bliver én 93'er mindre i forårssæsonen.
Efter flere snakke med Jores er vi blevet enige om, at vi ikke forlænger samarbejdet, der startede i sommer, og derfor er den garvede forsvarsspiller ikke rejst med holdet på træningslejr i Alicante.
Jores Okore udtaler
- Tusind tak for den tid, jeg nåede at være tilbage her i B.93. Det var dejligt at vende retur, selvom det nu kun var for en stund.
- Jeg har nydt hvert eneste øjeblik. Tak til mine holdkammerater, hele staben og alle omkring klubben for at gøre det til en fed oplevelse at være Østerbro-dreng på ny. Jeg ønsker jer alt det bedste fremover.
Én af vor egne igen
Jores Okore startede sin fodboldrejse i B.93’s ungdomsafdeling, hvor han kom ind i klubben som syvårig.
Så det var en helt særlig historie, da Jores i sommer vendte tilbage til Østerbro Stadion. Og det har været en ubestridt fornøjelse at gense en af klubbens egne drenge i B.93-trøjen.
Jores Okore nåede seks kampe for B.93.
Christian Engell, administrerende direktør i B.93 ApS udtaler
- Vi har virkelig sat pris på, at Jores Okore igen trak i '93-trøjen som en sand kulturbærer.
- Det har været en godt at have ham tilbage. Både for hans positive væsen og hans store fodboldintelligens, som vi og især vores unge spillere har draget fordel af.
- Det blev til en full circle i Jores’ fodboldeventyr, der startede i B.93, og som nu fortsætter andetsteds. Han er altid velkommen tilbage på Østerbro, hvorfra vi ønsker ham alt det bedste fremover.
Alle i B.93 ønsker Jores Okore al held og lykke på hans videre færd i fodboldkarrieren.
Foto: Christian Midtgaard.