Kamp
Referat

B.93 – ASA Fodbold
ASA Fodbold — B.93

Fuld tid

0-1 Tanja Hymøller (75'); 1-1 Asii Berthelsen (77')
1-1
1-1
Forårsåbneren mod ASA Fodbold endte uafgjort

Forårsåbneren mod ASA Fodbold endte uafgjort

Asii Berthelsen fik åbnet B.93 målkontoen i søndagens kamp.

Resultat: 1-1
Spillested:
Vanløse Idrætspark
Dato:
23/3/2025
Tilskuertal:
167

Søndag eftermiddag lagde Vanløse Idrætspark rammerne for forårets første B.93 kamp i Gjensidige Kvalifikationsligaen, da vi tog i mod ASA Fodbold. Det var en blæsende affære, der endte uafgjort efter en målrig slutning på anden halvleg.

Svær første halvleg

Allerede i det tredje minut tilfaldt kampens første chance ASA Fodbold, da vi lavede en opspilsfejl lige ud i fødderne på århusianernes nr. 7 Caroline Jensen. Målvogter Alma Meier gjorde dog selv skaden god igen med en flot redning. 

Første halvleg bar præg af mange bolderobringer og to hold der efter en lang vinterpause kæmpede med at få spillet til at flyde. 

ASA Fodbold havde bedst fat og skabte de største chancer før pausen. 

Dagens jyske modstander kom frem til seks hjørnespark i første halvleg, hvor det ene blev farligt i det 21. minut, da Benedicte Rasmussen fik et frit hovedstød tæt på mål. Dog uden forløsning for gæsterne. 

Efter 32 minutters spil var Benedicte Rasmussen igen på spil, da hun modtog en stikning i dybden, men Alma Meier var opmærksom og hurtigt ude af hendes mål for at afværge angriberens friløber. 

Trods perioder med godt spil fra hjemmeholdet og store chancer til ASA Fodbold, gik begge hold målløse til pause.

Debutant forløsning

Vi kom veloplagt og med fornyet energi ud til anden halvleg. Efter fem minutters spil fandt Asii sig selv alene med målmanden, der desværre leverede en god redning og afværgede et debutantmål for Asii. 

Det lignede længe en kamp uden mål på Vanløse Idrætspark. Indtil det 75. minut, hvor århusianske Tanja Hymøller var først over riposten efter et skud på overliggeren og kunne bringe udeholdet på 0-1. 

Et mål, der efter en vanskelig kamp lignede en hård mavepuster at komme tilbage fra. Men blot 20 sekunder fra bolden var givet op lå den i målet nede i den anden ende. 

Det perfekte modsvar fra 93'erne, der med hurtigt possession spil broderede sig igennem forsvaret. Asii Berthelsen fik afsluttet flot efter godt indlæg fra Mille Bech og fik dermed åbnet sin målkonto i Gjensidige Kvalifikationsligaen med sit første mål i sin første officielle kamp for B.93. 

Christian Falk kunne fra sidelinjen se sit hold gå fra banen med det ene point i første forårskamp, og det var, trods udfordringer undervejs, en optimistisk cheftræner, som vi mødte efter kampen. 

Cheftræner Christian Falk udtaler

- Vi har i de fleste af vores træningskampe været det bedste hold på bolden. I dag får vi ikke kampen helt derover. Spillerne viser god fight og arbejdsvillighed mod et godt spillende ASA-hold.  

- Vores erobrings- og duelspil er til gengæld rigtig stærkt i dag. Vi vinder mange dueller, både i det offensive og defensive. 

- 1-1 er et meget fair resultat set over hele kampen. Med lidt held kunne vi have vundet i dag, men vi er glade for at være i gang med sæsonen.

- Tak til vores fans for at møde op i Vanløse Idrætspark og give holdet en kæmpe opbakning. I kunne høres kampen igennem.

B.93 PÅ SOCIALE MEDIER

Følg klubben på Linkedin og Instagram.

Husk også at abonnere på B.93's YouTube kanal, så du får notifikationer når der er nye B.93 TV-videoer.

MÅL OG HØJDEPUNKTER PÅ KVINDELIGA.LIVE

Se highlights og interview med målscorer og debutant Asii Berthelsen på kvindeliga.live.

Holdet på banen

Alma Meier

Julia Hjørlunde
Sofie Thrige (ud 75')
Málfríður Eiríksdóttir
Ida Diget (ud 46')

Carla Schulz
Freja Sørensen Abildå
Mille Bech
Silja Weinell

Asii Berthelsen
Agnes Fog-Tonnesen (ud 65')

På bænken

Signe Munk
Sofia Weatherall (ind 65')
Alexandra Holse
Malou Klitte (ind 46', ud 87')
Sofia Hvidbak (ind 87')
Sara Grønhøj (ind 75')

Kampreferat: Rasmus Reuter.
Foto: Christian Midtgaard.