Fisnik Isaki udtaget til Nordmakedoniens U21-landshold
To kampe mod Georgien og Østrig er på programmet.
B.93's unge angriber Fisnik Isaki runder en stor milepæl i karrieren, når han støder til Nordmakedoniens U21-trup, der spiller to kampe mod henholdsvis Georgien og Østrig i november.
Kampen mod Georgien er en EM-kvalifikationskamp og spilles på hjemmebane i hovedstaden Skopje torsdag 16. november kl. 13.00, mens den følgende venskabskamp mod Østrig er programsat til tirsdag 21. november kl. 18.00 i den østrigske by Ried.
Fisnik Isaki møder ind i landsholdlejren mandag 13. november og er tilbage i Danmark igen onsdag 22. november.
Vi har fået Fisnik til at sætte ord om de kommende spændende landsholdsoplevelser.
Fisnik Isaki udtaler
- Det føles fantastisk at blive udtaget til Nordmakedoniens U21 landshold for første gang. Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig som spiller.
- Min reaktion var en blanding af glæde, stolthed og spænding. Jeg kunne næsten ikke tro det, da jeg fik nyheden. Det er stort for mig.
- Jeg ser mest frem til at møde mine holdkammerater og trænerteamet. Det bliver en virkelig god mulighed for at lære af dem og udvikle mig som spiller.
- Jeg håber at kunne bidrage med min hurtighed, teknik og målsøgende spillestil. Jeg vil gøre alt for at hjælpe holdet med at opnå succes.
- Mit personlige mål er at give alt på banen og vise, at jeg fortjener at være en del af landsholdet. Jeg vil stræbe efter at gøre en forskel og bidrage til holdets succes.
Hele klubben ønsker Fisnik Isaki kæmpe tillykke med udtagelsen. Vi håber du får debut og ønsker dig al mulig held og lykke til de kommende kampe.
Foto: Christian Midtgaard.