Kamp
Referat

B.93 –
— B.93

Fuld tid

-
-
B.93 sælger Sebastian Clemmensen til Hammarby IF

B.93 sælger Sebastian Clemmensen til Hammarby IF

Klubben har lavet endnu en stor handel med en egenudviklet spiller.

Resultat: -
Spillested:
Dato:
Tilskuertal:

For fjerde gang på bare et halvt år skifter en egenudviklet førsteholdsspiller fra B.93 til en fornem adresse - denne gang til en af Sveriges mest profilerede klubber.

Klubben kan i dag meddele, at vi har solgt Sebastian Clemmensen til den svenske traditionsklub Hammarby IF, der spiller i den bedste svenske række, Allsvenskan.

Sine blot 20 år til trods har Sebastian for alvor etableret sig som førsteholdsspiller i B.93, hvor han i den forgangne sæson blev vores topscorer med 10 mål i 1. division.

Derfor har der også været naturlig interesse fra andre klubber. Sebastian Clemmensen bliver nu den fjerde af vores egenudviklede profiler fra førsteholdet, der bliver solgt til profilerede klubber - inden for det seneste halve år alene.

Bestyrelsesformand og fungerende sportschef for B.93 Kontrakt Fodbold ApS Lars Lüthjohan udtaler

- Vi havde ikke planlagt, at Sebastian skulle sælges i dette transfervindue, men interessen for Sebastian har været ganske overvældende. I sidste ende er vi meget tilfredse, både på Sebastians og klubbens vegne.

- Sebastian er den fjerde spiller, som er blevet solgt inden for seks måneder efter at have taget turen fra vores akademi til førsteholdet. Heldigvis står de næste talenter i kulissen allerede klar.

- Som altid en kæmpe tak til alle i B.93, som har været med til at sikre en så effektiv transition fra ungdomsfodbold til seniorfodbold de sidste år.

- Jeg synes i dén grad, at de flotte salg til fine adresser understøtter vores strategi om at fokusere på kærlighed til spillerne og spillet, frem for resultater, også selvom det kortsigtet kan koste os et point i ny og næ.

I vinterens transfervindue skiftede Tammer Bany til Randers FC, mens vi i det nuværende transfervindue har sendt Jeppe Erenbjerg til Zulte-Waregem i Belgien og Abdullah Iqbal til svenske Mjällby AIF, der ligeledes spiller i Allsvenskan.

Om sit skifte udtaler Sebastian Clemmensen

- Jeg vil gerne takke alle i klubben, som har støttet mig igennem min tid i B.93. Det har været en fantastisk rejse for mig at tage skridtet fra ungdomsrækkerne til at blive en etableret spiller på førsteholdet.

- B.93 er en helt speciel klub med et unikt udtryk og fællesskab. Klubben har betydet utroligt meget for min udvikling både som spiller og som person, og jeg vil altid være taknemmelig for de oplevelser, jeg har haft, især de mange kampe på Østerbro Stadion.

- B.93 vil altid have en særlig plads i mit hjerte, og jeg er glad for at kunne tage alt det, jeg har lært her, med mig videre til nye udfordringer i Hammarby.

Alle i B.93 takker Sebastian Clemmensen for hans kæmpe indsats for klubben og ønsker ham stor succes med det nye eventyr i Hammarby IF.

Foto: Christian Midtgaard.