Steen Granager-Simonsen ny mand i B.93

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Steen Granager-Simonsen ny mand i B.93

Steen Granager-Simonsen tiltræder som kommerciel chef.

 

Vi byder velkommen til vores nyeste skud på stammen, Steen Granager-Simonsen. Steen er en rutineret mand, som har Østerbro i sit DNA. Han har brugt det meste af sin karriere inden for salgsledelse, marketing og forretningsudvikling, og er godt gearet til jobbet.

Steen Granager-Simonsen har fast deltaget i vores netværksmøder , og er allerede en hel del inde i hvordan B.93 kører.

Vi bad bestyrelsesmedlem i B.93 Kontraktfodbold ApS Ole Ringheim om en udtalelse.

Ole Ringheim udtaler

– Det er med stor fornøjelse, at vi kan byde Steen Granager-Simonsen velkommen i B.93 som ny kommerciel chef. Han er en flittig og sympatisk fyr, som har mange ideer og visioner.

Steen, som er gift med Britt og har fire børn, beskriver sig selv som en team player, med en åben og positiv tilgang til udfordringer.

– Vi er meget glade for at Steen har valgt at spille med på vores hold, hvor han får ansvaret for den fortsatte udvikling af vore kommercielle aktiviteter, og herunder skabe ny værdi for vore sponsorer, erhvervsmedlemmer, klubben og vores medlemmer.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.