Rudi takker af i B.93

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Rudi takker af i B.93

Assistenttræner Morten “Rudi” Rutkjær har valgt at stoppe i forbindelse med Danny Jung ikke får forlænget sin kontrakt.

 

Sportsdirektør Patrick Mtiliga udtaler

– Morten har besluttet sig for ikke at fortsætte i B.93. Han er en fantastisk person som over flere omgange har været med til at bidrage til det gode miljø i klubben både som spiller & træner/assistenttræner.

– Morten påtog som rollen som assistenttræner for Danny i sommer og det har været en fornøjelse at arbejde sammen med ham. Vi vil takke trænerteamet for deres indsats og ønsker dem held og lykke.

Morten “Rudi” Rutkjær udtaler

– Jeg holder meget af B.93, hvor jeg har haft de bedste af mine fodboldår her i klubben, både som aktiv, men også som træner. Efter at klubben har valgt, ikke at forlænge kontrakten med Danny har jeg besluttet ikke at fortsætte, da jeg er meget uenig i beslutningen.

– Jeg valgte B.93, især pga det slagkraftige team – med Danny og Patrick i front – det er væk nu – og så kunne jeg mærke, især ud fra mine værdier som menneske, at det var rigtigst, at sige farvel nu. Sammen med de to fantastiske personligheder, kunne jeg udvikle mig, både som menneske og som træner, og indgå i et solidt og troværdigt team, som alle havde B.93 blod i årene.

– Vi har haft en fed sæson, hvor et ungt hold skulle bygges op. Gutterne har arbejdet mega hårdt, og vi har har haft et af de bedste træningsmiljøer, jeg har oplevet som fodboldtræner. Jeg har den største respekt for det drengene og resten af teamet har leveret i hverdagen.

– Det har været en fed proces, i en meget svær 2. division. Derudover den fedeste ungdomstræner gruppe der arbejder benhårdt. Det har været en stor inspiration for mig at være en del af. Vi var på rette vej, men det stopper desværre nu fra min og Dannys side.

– Jeg ønsker B.93 alt det bedste og glæder mig til nye trænerudfordringer i fremtiden.