Pokalturneringen 2018/19

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Pokalturneringen 2018/19

B.93 er ikke et hold med stolte pokaltraditioner i nyere tid, men vi har dog lyst op ind i mellem.

Vi vandt KBU-pokalturneringen første gang i 1910 og opnåede faktisk at vinde den flotte 13 gange – sidst i 1953.

Vores helt store højdepunkt var i den fornemme af pokalturneringerne, nemlig DBU pokaltuneringen i 1982, hvor vi flot vandt finalen over to omgange. 3-3 i det første opgør 20. maj 1982 og i omkampen 9. juni samme år vandt vi 1-0.

Anfører Ole Petersen blev kåret som finalens fighter af sportsjournalisterne. Det var berømte Gunnar “NU” Hansen, som overrakte Ole P pokalen.

Sidste år kom vi til endestationen i Parken, da FCK 1. marts 2017 slog os ud i 4. runde med 3-0, men det var en stor dag for klubben med spisning og diverse tiltag.

I den nye version af denne turnering tager vi en tur til Skjold Birkerød og spiller den første kamp i pokalturneringen. Der arbejdes stadig på det præcise spiltidspunkt, men det er lige nu sat til den 8. august. Dette holder vi selvfølgelig øje med på redaktionen. Update 9. juli 2018: Kampen spilles tirsdag 7. august kl. 18.00 i Birkerød, webred.

Skulle vi gå hele vejen, kommer vi i Europe League i 3. kvalifikationsrunde …

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist.