Nyt udenlandsk islæt til truppen

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Nyt udenlandsk islæt til truppen

Den sportslige ledelse har valgt at hente både inspiration og kvalitet udefra til den nuværende trup.

Kemson Fofanah.

Divisionstruppen har således – foruden brasilianske Conrado da Costa Januario og ghanesisk-amerikanske Samuel Adjei – fået tilgang af yderligere tre nye udenlandske spillere.

Det betyder, at vi nu kan præsentere to spændende spillere fra Sierra Leone – højrebacken Kemson Fofanah og den offensive spiller Joseph Kamara. De bidrager begge med et godt teknisk niveau og en masse offensive kvaliteter. Der er lavet kontrakt med begge spillere, og alle kan forvente at se dem på banen snart.

Samtidig har klubben også lavet en aftale med Godwin McKay (se topfotoet), som spiller på den centrale midtbane. Han har tidligere spillet i den bedste række på Malta, hvor han kommer fra. Godwin fik allerede sin debut i kampen mod Marienlyst i weekenden.

Joseph Kamara.

Engelsk undervisning med Claus Vandborg

Klubben har samtidig sat gang i et perspektivrigt og opløftende initiativ, hvor den mangeårige dansk- og engelsklærer Claus Vandborg (der også fungerer som presse- og kommunikationschef i klubben, webred.) vil undervise Kemson, Joseph, Godwin, Conrado og Samuel i dansk og hjælpe dem med at integrere sig i det danske samfund, såvel blandt holdkammerater og på privatfronten. Undervisningen foregår med to lektioner á halvanden time hver uge.

Vi danskere kan jo godt være lidt svære at komme ind på livet af, så vi håber initiativet kan hjælpe spillerne til at få endnu mere fodfæste i landet og i klubben.

Og så flugter det hele da også ganske harmonisk med klubbens værdier Kærlighed, Udfordrende indsats og Enkelthed, som du måske kan huske Jeppe Hedaa fint formidlede her.

Alle fotos er taget af Mark Bernquist.