Czajkowski forlænger

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Czajkowski forlænger

Sebastian Czajkowski har valgt at forlænge sin nuværende aftale med klubben, så han nu er på kontrakt til juni 2017.
Sebastian har været ramt af en alvorlig skade, som desværre satte en midlertidig stopper på en fantastisk udvikling. Inden skaden havde Sebastian både fået landsholdsdebut og debut på klubbens divisionshold.

Nu er Sebastian oppe på fuld styrke, og derfor har klubben og Sebastian  forlænget aftalen, og begge parter vil arbejde stenhårdt for at komme videre og bygge videre på hans åbenlyse talent.

Sebastian Czajkowski udtaler

“Jeg har valgt at forlænge med klubben da jeg ved at B.93 er en fantastisk klub, hvor jeg kan udvikle mig. Derudover har klubben lige siden jeg kom i sommeren 2013, sat sig dybere og dybere ind i hjertet på mig, det er en fornøjelse at være en del af denne traditionsrige klub.

I min lange skadesperiode har jeg fået en enorm støtte, og i forhold til fanklubben har det været en fornøjelse at have været med blandt dem, hvor jeg kunne være med til at støtte drengene udenfor banen.

Det har varmet mit hjerte hver gang vores supportere har ønsket mig god bedring med min skade, og fortalt hvor meget de savner mig på banen. I forhold til holdet og trænerne, så har gutterne været en stor hjælp i de svære tider, det er jeg meget taknemmelig over.

Jeg ser meget frem til at udvikle mig under Rudi og Sladan – da de kom til klubben havde ingen af dem set mig spille, men de gav mig alligevel chancen for at vise mig frem, det sætter jeg stor pris på.”

Yderligere oplysninger

Frank Nielsen
Sportschef
Mobil: 60 64 47 50
frank@b93.dk