Book billet til hjemmekampene

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Book billet til hjemmekampene

B.93 er glade for at kunne introducere vores nye samarbejde med med boldbillet.dk, så du fra efteråret 2020 kan købe billet til alle 1. Herreseniors hjemmekampe online. Her kan du altid finde links til aktuelle kampe til salg.

 

Samarbejdet med boldbillet.dk er blandt andet etableret, fordi det af sikkerhedsmæssige årsager er anbefalet, at vi ikke længere håndterer kontanter på Østerbro Stadion som et hygiejne-tiltag i forbindelse med corona-pandemien.

Udover at samtidig kunne tilbyde en bedre og hurtigere entre oplevelse for alle, kan vi også samtidig mere effektivt leve op til myndighedernes krav i forhold til forsamlinger og kommunikation.

Det er stadig muligt at købe billet ved indgangen, men de vil være et par kroner dyrere end via boldbillet.dk, så der er flere gode grunde til at købe din billet online.

Bemærk i øvrigt, at Divisionsforeningen på grund af Corona restriktioner og måske som en indirekte hjælp til klubbernes økonomi har suspenderet alle fribilletter – herunder spiller- og divisionskort – men at vi selvfølgelig honorerer alle sæsonkort og dem der dukker op med vores fantrøje, som stadig kan købes via B.93 og Fanklubben og i SPORT 24 butikken på Østerbro.

Priser

Det koster 60 kr. plus gebyr for en voksen billet og 25 kr. plus gebyr for unge under 18 år og pensionister fra 67 år og opefter. Hvis du køber på Østerbro Stadion er prisen 70 kr. for en voksen billet og 35 kr. for unge og pensionister.

Se alle priserne.

Husk også fan- og klubtrøjen

Som alternativ kan du vælge at støtte klubben ved at købe den flotte nye fan- og klubtrøje for 599 kr. – tag den på når du drager til Østerbro Stadion, så har du gratis adgang til resten af hjemmekampene i 2020 og de to første hjemmekampe i 2021.

Her køber du dine billetter online

Opdateret 1. november 2020, webred.

Billetterne bliver scannet ved indgangen til Østerbro Stadion. Kom gerne i god tid inden kampstart.

Du kan altid få gensendt dine billetter fra dette link fra mobilen eller din computer, hvis du ike kan finde dem på kampdagen …

Spørgsmål vedr. billetsalget på boldbillet.dk

Hvis du har spørgsmål til teknikken er du velkommen til at kontakte boldbillet.dk på info@boldbillet.dk, og så hjælper de dig videre.

Vi ses på Østerbro Stadion.

Topfoto: Christian Midtgaard.