Kemson Fofanah er på A-landsholdsopgave

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Kemson Fofanah er på A-landsholdsopgave

B.93’s sidste A-landsholdspiller på seniorplan var Peter Hertz (en kamp i 1980). Jens Kolding er den tredjesidste (seks kampe i perioden 1973 til 1976), men vi har nu en ny international landsholdsspiller, da vores dygtige højre forsvarsspiller Kemson Fofanah er udtaget til Sierra Leones A-landshold. Kemson er en meget elegant spiller, og et virkelig godt køb til vores 2. divisionhold.

Vi kontaktede ham på træningslejren i Afrika, og spurgte ind til hans følelser omkring den kommende udfordring.

– Jeg er glad for at være udtaget til kampen mod Etiopien, og er meget stolt over at være i den dygtige trup. Jeg ser frem til kampen. Sender en hilsen til alle mine venner i B.93, siger Kemson Fofanah.

Kampen spilles 9. september og er en kvalifikationskamp til De Afrikanske Mesterskaber. Det er Sierra Leones anden kamp. De vandt den første.

Lars Lüthjohan Jensen bestyrelsesformand for vores professionelle afdeling udtaler

– Det er virkelig spændende for Kemson, og vi krydser alle fingre, selvom vi kommer til at savne ham i vores næste par kampe. Det er vel og mærke det rigtige landshold, hvis nogen skulle være i tvivl i disse dage.

Vi kommer til – som Lars udtaler – til at savne Kemson, som logisk nok ikke når hjem til kampen mod Bk. Frem, der spilles lørdag kl. 14.00 i Valby Idrætspark.

Vi ønsker Kemson al mulig held og lykke. Kommer han på banen bliver det hans fjerde A-landskamp for Sierra Leona.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist.