Kampen lørdag er uden tilskuere

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Kampen lørdag er uden tilskuere

Omkring lørdagskampen B.93 mod Sfb – Oure FA.

 

Vores ansvarlige omkring afvikling af 1. seniors hjemmekampe Finn Christensen, Benny Gerneke og Tommy Møller har vurderet at vi ikke kan overholde de nyeste “Corona-regler” – hvis der lukkes tilskuere ind.

Det er også den samme vurdering vores sikkerhedsfolk og andre myndigheder er kommet frem til.

Derfor vil der kun være kontrollører og de frivillige fra Østerbro Stadion tilstede – udover de to hold og officials – til kampen på lørdag. Det vil sige kampen bliver spillet for “lukkede døre”, og dermed uden tilskuere.

B.93 er selvfølgelig kede af denne situation, men sikkerheden omkring disse Covid-19 regler gør, at vi ikke har andet valg. Grundet denne situation vil B.93 udvide det tidligere tilbud som var omkring den fantrøje vi solgte i foråret. Oprindelig gav den gratis adgang til hjemmekampene i 2020, men vi forlænger perioden og tilbyder gratis adgang til de to første hjemmekampe i 2021 – hvis man har fantrøjen fra 2020 på (se topfotoet).

Vi kan henvise til dækning af kampen via Ekstra Bladet +. Opgøret bliver streamet, og det kræver man har (eller køber ) et plus -abonnement.

Med sportslig hilsen B.93

Skrevet af Claus Vandborg
Foto: Rasmus Weng Karlsen.