Farvel til Victor Michaelsen

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Farvel til Victor Michaelsen

Victor Michaelsen søger nye udfordringer.

 

Update 22. juli 2019: Victor er alligevel fortsat og meget glædeligt i klubben. Læs mere her.

Victor (født 5. juni 1997) fik sin debut i 8. april 2017, da han – efter han otte gange havde siddet på bænken som  reservemålmand – afløste Ronni Raun i udekampen mod Thisted – det var en kamp vi tabte 0-1.

Han fik en håndfuld kampe i slutningen  af denne sæson, men nu har Victor meddelt trænerne og ledelsen omkring truppen at han søger nye græsgange – dette for at få mere spilletid. Han fortæller, at det har været en svær beslutning, men han håber det ikke er et farvel, men forhåbentlig et gensyn en dag i fremtiden.

Vi ønsker Victor alt muligt held og lykke, og håber selvfølgelig også det er et gensyn på et eller andet tidspunkt i fremtiden.

Vi bad selvfølgelig cheftræner Danny Jung om en udtalelse.

Danny Jung

– Reservekeeper er en af de sværeste positioner at have i en trup. Victor har været en kæmpegevinst i den sammenhæng. I min tid i klubben har Victor, ligesom en del andre unge spillere, rykket sig markant, primært fordi de træner sindssygt godt.

– I den daglige træning holder Victor et højt og stabilt niveau, og hjælper også sin holdkammerat/konkurrent til at forbedre sig. De fem turneringskampe som han stod senest, viste hvor langt Victor er kommet og kan nå i fremtiden. Det var klassepræstationer. Nu er tiden så kommet til, at han skal ud og stå nogle flere kampe og få den erfaring som disse giver.

– Jeg er overbevist om, at det ikke er et farvel, men et på gensyn.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto fra arkiv.