Farvel til Omar Roshani

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Farvel til Omar Roshani

Omar Roshani forlader B.93 efter at have været i divisionstruppen i de sidste 3 1/2 år. Omar – som har spillet 95 kampe og lavet 22 mål for B.93 – har haft en god samtale med sportsdirektør Patrick Mtiliga, og parterne skilles i bedste forståelse.

Patrick Mtiliga fortæller

– Jeg har haft en fin samtale med Omar, som søger efter mere spilletid, og det har jeg stor respekt for. Han har altid optrådt professionelt og respekteret de værdier vi har klubben.

– Vi har været glade for Omar i B.93, og ønsker ham held og lykke fremover.

Omar udtaler til fanklubbens Facebook-side, at han har været glad for deres opbakning, og at deres støtte har betydet meget for ham. Ydermere fortæller Omar at hans samarbejde med Frank Nielsen altid har været en stor og vigtig ting for i hans karriere. Frank har betydet meget for Omar, og han har altid hjulpet Omar på en seriøs måde og altid bakket ham op på alle områder.

Omar udtaler yderligere, at selv om han kun er fem kampe fra at runde de 100 kampe i 93-trøjen, så har han brug for at afprøve at nyt fodboldmiljø. Dette for at komme videre med sin karriere. Omar vil gerne afprøve sine ambitioner i en ny klub for at se om han kan rykke sig endnu mere som fodboldspiller.

Vi ønsker ham alle god vind fremover.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Christian Midtgaard.