En målscore på 5.844 mod 4.566 siden 1896

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

En målscore på 5.844 mod 4.566 siden 1896

En hyldest til hof-historiker Palle “Banks” Jørgensens unikke historiearkiv. Dyk ned i klubbens statistik og vidunderlige fodboldanekdoter.

 

Lad os starte med en meta-vinkel: Sommer- og vintersæsonerne i en fodboldklub er kendt for travlhed på de indre linjer i forhold til at sammensætte trupperne, finde trænere til alle ungdomshold og meget mere.

Men det er også tiden, hvor hof-historiker Palle “Banks” Jørgensen og webmaster Klaus B. Johansen “mødes” via mail korrespondance og opdaterer de unikke historie-sider på b93.dk. Og det er en sand fornøjelse hver gang.

Vidste du for eksempel at med den forgangne succesrige halvsæson efter corona-pausen har B.93’s bedste herresenior mandskab nu forbedret sin målscore siden den første officielle kamp i 1896 (ja, det er i det 19. århundrede, webred.), så klubben nu samlet har scoret 5.844 mål og ladet 4.566 gå ind. Eller at samme hold har spillet 2.829 kampe, hvoraf 1.272 er vundne, 553 kampe er endt uafgjort, mens B.93 blot er gået fra banen 1.004 gangen med et nederlag? Største sejr i historien er på 15-0 over Olympia, mens vores største nederlag er på 7-0 til AB.

Vi antager, at du ikke vidste det. Men nu har du det hele dokumenteret til den næste B.93 quiz derhjemme, på facebook eller hvor du måtte ønske at holde den.

Dyk ned i de historiske detaljer

Vi har samlet et par gode links til dig, hvor du kan starte:

Konkurrence

Vi mangler blot fotos på blot 79 spillere ud af de 892, der har spillet mindst een kamp for B.93 bedste herrehold (det svarer til 9%, webred.). Se listen her.

Det er altid lidt af en begivenhed i hof-historikerens og webmasterens nørdede liv, når vi kan lægge endnu et portrætfoto af en spiller vi hidtil ikke har kunne finde på hjemmesiden.

Så hvis du er i familie med, er ekstraordinært god til at Google gamle fodboldspillere, kender nogle som kender nogle mv. som kan levere et foto på en af de manglende, så har du kvitterer vi med to gratis billetter til en af B.93’s kommende kampe på Østerbro Stadion.

Blot send dit foto og oplysninger til Palle, så tjekker han efter og afgør, om du kan få billetterne.

Vi håber at høre fra jer.

P.S. Vi er på web-redaktionen også begyndt på statistik på 1. Kvindesenior holdet i samarbejde med cheftræner Rasmus Good. Mere om det en anden god gang.

Venlig hilsen

Palle “Banks” Jørgensen
Hof-historiker i B.93
palle.banks@teliamail.dk
Tlf.: 44 65 28 85