Aske Lundsgaard stopper i B.93

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Aske Lundsgaard stopper i B.93

Pænt farvel til Aske Lundsgaard.

 

2. divisionsholdets fysiske træner stopper i B.93. Dette sker helt udramatisk, og forklaringen skal findes i at Aske fra 1/8 er fuldtidsansat på Stenhus Test- og Videnscenter i Holbæk. En af de opgaver stillingen indebærer er aftenarbejde og fysisk træning for Holbæk Bold- og Idrætsforening.

Derfor vil han ikke længere have mulighed for at være i B.93, og det er forklaringen på man i visse medier kan læse at Aske var skiftet til Holbæk. Der arbejdes med en model, hvor Aske har en rolle med at oplære/coache en ny fysisk træner (og måske køre visse test), men han kommer til at forlade rollen som fysisk træner i B.93.

Aske kom til som 26-årig, og fik sin spillerdebut i 2016 ude mod Avarta. Det var under træner Morten Rutkjær. På holdet var bl.a kendte 93’ere som Martin Heisterberg, Nicolai Olsen og Sebastian Czajkowski. Sidstnævnte blev matchvinder i 1-0 sejren til B.93, og Aske fik en god debut. I efteråret 2018 overtog Aske anførerbindet efter Martin Heisterberg, og sidenhen blev han fysisk træner for holdet. (Aske har studeret cand. scient i Sport and Health, webred.).

B.93’s ledelse, klubben og teamet omkring holdet ønsker Aske held og lykke fremover, og siger tak for godt samarbejde på alle fronter.

Vi gav Aske det sidste ord, og dette var hvad han udtrykte om sin tid i klubben og med teamet.

Aske Lundsgaard udtaler

– Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over at det ikke passer ind i min hverdag, for jeg håber I ved at jeg elsker klubben og elsker at arbejde med jer. I er fantastiske trænere, ledere og ikke mindst fantastiske mennesker.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto fra arkiv.