1-3 hjemme mod B1908

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

1-3 hjemme mod B1908

B.93 – B1908 1-3 (0-0)

0-1 Sian Hansen (54′)
0-2 Selvmål af Morten Levinsen (57′)
0-3 Øssur Dalbud (63′)
1-3 Nico Jørgensen (90′)

Østerbro Stadion
180 tilskuere.

På en råkold Skærtorsdag tog B.93 imod B1908 på et tungt og pløret græstæppe på Østerbro Stadion. Desværre var det gæsterne fra Amager, der tog initiativet i første halvleg. Spillet blev presset op på vores halvdel. B.93 fik ikke kunne få angrebsspillet til at hænge sammen. Eneste forsøg mod otternes mål var Nico Jørgensens langskud, der gik højt over mål, ellers blev alt trevlet op af gæsterne, der da også havde halvlegens suverænt største mulighed; et hovedstød fra Dalbud tæt under mål. Kun en mesterlig refleksredning fra Bruhn i målet forhindrede en fortjent pauseføring til de orangeklædte amagerkanere.

Efter en opsang i pausen kom B.93 faktisk meget bedre i gang med anden halvleg og viste noget af det engagement og den sikkerhed i kombinationerne fremad banen, som ikke havde været til stede i første halvleg. De lovende takter var imidlertid kun lovende i otte minutter; så fik den fikse Sian Hansen lov til at smutte igennem i vores venstre forsvarsside og lirke bolden i mål ved nærmeste stolpe. 0-1.

Derpå fulgte ti mareridtsagtige minutter, hvor alt ramlede for os. Morten Levinsen ville afværge en frisparksbold for næsen af gæsternes Brian Harreriis, men kom i stedet til at dirigere bolden op i eget målhjørne. Og fem minutter senere fik Dalbud en ny åben hovedstødschance, denne gang efter hjørnespark, hvor 93-markeringerne var ikke-eksisterende, og denne gang var Bruhn chanceløs. 0-3! Tak for kaffe.

I kampens sidste halve time forsøgte vi desperat at forcere spillet frem for at komme tilbage i kampen, og det blev da også til et par gode Senoglu-muligheder, før Nico Jørgensen i overtiden løb i dybden og fik udplaceret otternes målmand. Men da var slaget tabt for længst.

Anfører Martin Heisterberg: “Denne kamp viste os desværre, hvor lavt vores bundniveau åbenbart er.”

Holdet på banen

Frederik Bruhn

Mads Heidelbach (ud 63′)
Martin Heisterberg
Victor Johannessen
Jonas Lorentzen

Morten Levinsen
Danny Mirabel (ud 75′)

Nico Jørgensen
Oliver Drost (ud 73′)
Bjørn Zabell

Olcay Senoglu

På bænken

Simon Carstensen (ind 63′)
Nicolai Olsen (ind 73′)
Andreas Kaltoft (ind 75′)
Ilir Memeti
Anders Hakala
Andreas Heimer
Nicolas Nielsen

Kampreferat v) Mads Mazanti.

B.93 TV i forbindelse med kampen

Se B.93 TV interview fra før og efter kampen.

Se kampbilleder

Se Christian Midtgaards skud fra kampen.