Nederlag til Brønshøj

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Nederlag til Brønshøj

B.93 – Brønshøj (0-3) 0-4

0-1 Oscar Buch (16′)
0-2 Patrick Naundrup (18′)
0-3 Daniel Anusic (44′)
0-4- Simon Ricther (63′)

Østerbro Stadion
576 tilskuere (naturligvis sæsonrekord).

De sidste træningskampe er afviklet – truppen og trænerstaben har forberedt sig seriøst, og håbede på en god start i turneringsstarten hjemme mod vores gamle venner fra Brønshøj. Det skete desværre ikke – tværtimod. B.93 fik aldrig gang i deres spil, og led et stort nederlag mod et meget effektivt udehold.

Det er netop i denne tid man advarer mod hvepsestik, og det blev et iskoldt faktum, på denne hede eftermiddag, at Brønshøj stak ubehageligt til B.93 – hvis vi skal anlægge en metaforisk skrivestil.

Vi skal have helheden med, og det hører i den grad med til begivenhederne at B.93 langt fra var tilsmilet af held. I ugens træning op til kampen gik et af holdets nye esser, Morten Hegaard, i stykker og under selve kampen var der ikke spillet mere end knap 25 minutter, da både holdets nye forsvarskrumtap Christian Stokholm og vores unge talent Fredrik Kofoed Hansen, måtte gå ud med skader (med henholdvis 8 og 6 sting, webred). Da sidstnævnte gik ud, var hjemmeholdet bagud med 0-2 – begge efter scoringer som så meget lette ud – for lette.

Efter det kom B.93 aldrig i gang, og tilløb til chancer endte i ingenting – og det var vel først de sidste 10 minutter at B.93 var tæt på at reducere, men der var dampen gået af opgøret for længst.

Ros til Danny Jung for at sende sin defensiv på banen til 2. halvleg mere organiseret, så der blev lukket nogenlunde af, men det er selvfølgelig en subjektiv vurdering.

Måske ramte Robert Fugger (en af de trofaste tilskuere) det hele mest præcist, da han sagde, at “der er plads til forbedringer”, for det er der.

Én kamp er ingen kamp, og det er meget svært at vurdere noget ud fra et opgør, hvor B.93 selvfølgelig underpræsterede, men også havde meget uheld på spillersiden. Til en trøst – hvis man kan bruge den til noget – gav det et mindre nederlag, og flere tilskuere end 20. maj 1999 i Superligaen mod Viborg, som var dagens “”tema”.

Hvepsene stak grimt, og B.93 kom skidt fra start. Jeg er helt sikker på, at holdet vil gøre alt for at rejse sig i pokalopgøret tirsdag mod Birkerød (kampstart kl. 18.00), og i den næste turneringskamp ude mod Skovshoved (førstkommende lørdag kl. 13.00). Få overblikket over de kommende kampe.

Dagens kamp skal spillerne og trænerstaben glemme, og se fremad mod de næste vigtige opgør.

Se eller gense hele kampen eller vælg mål og højdepunkter med B.93 TV.

Holdet på banen

Conrado Da Costa Januario

Matthias Andersen
Adam Emme Jørgensen
Christian Stokholm (ud 14′)
Mads Walter

Aske Lundsgaard
Mikkel Mouritz Jensen
Søren Nørgaard (ud 75′)

Omar Marek Roshani
Nicolai Olsen
Fredrik Kofoed Hansen (ud 23′)

På bænken

Anders Thomsen (ind 23′)
Leonel Montano (ind 14′)
Emil Dyre Nielsen (ind 75′)
Carl Emil Kristensen
Victor Michaelsen

Skrevet af Claus Vandborg
Foto af Mark Bernquist.

Se eller gense hele kampen eller vælg mål og højdepunkter med MyCujoo TV’s streamingtjeneste.