Målløst igen

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Målløst igen

Kedelig 0-0 kamp, da B.93 mødte Skovshoved hjemme.

 

B.93 – Skovshoved 0-0

Østerbro Stadion
269 tilskuere.

Man kan undre sig over, at alle de dyder som holdet træner med, ikke bliver praktiseret i deres kampe. Til træning som generelt har højt niveau, bliver der snakket, gået til den, spillet med stor vilje og temperament. Intet af det så man i kampen i lørdags, det kan virkelig undre. Springet fra træning og til kampene var i den her kamp uendelig stor.

B.93 startede lidt usikkert på bolden, med mange boldtab, og overlod lidt af overtaget til Skovshoved. Der var alt for lidt bevægelse hos 93’erne, og det gjorde det svært for spillerne at finde hinanden. Skovshoved havde den først store chance efter 21 minuter i forbindelse med et hjørne.

Den første chance til 93 havde Daniel Stückler på hovedet, også efter et hjørnespark. Som sagt blev der tabt alt for mange bolde, og alt for meget løb ud i sandet. B.93 sad på de sidste 10 minutter af 1. halvleg, og Daniel Stückler havde et godt skud i det sidste minut, men bolden gik ved siden af.

Der blev ikke foretaget nogle udskiftninger i pausen, selvom man snildt kunne skifte over halvdelen af holdet. B.93 satte sig på kampen i 2. halvleg, dog stadig uden at komme til særligt meget. Hele tiden manglede det sidste touch og den sidste aflevering.

I det 58. minut blev Daniel Stückler skiftet ud med Magnus Krogh Hansen, og han forsøgte i det mindste med nogle dybdeløb. Der var lidt sporadiske chancer i den her fase, men rigtig farlige blev hjemmeholdet aldrig.

I det 64. minut kom Lauge Persson ind i stedet for Jeppe. Han var et dejligt frisk pust, med masser af løb og afleveringer. Han forsøgte flere gange at finde Magnus Krogh Hansen i dybden og var meget tæt på et par gange.

I det 75. minute skiftede træner teamet Daniel Barir Jensen ind, mens Nicolai Olsen gik ud. Kort tid efter fik Daniel Barir Jensen en friløber, men fik afsluttet alt for svagt.

Der var en del chancer og indlæg fra kanterne, men der var for få spillere i feltet og indløbene var alt for dårlige. En kedelig kamp, hvor man med rette kunne og burde forvente mere, i en kamp som B.93 på en god dag klart burde have vundet.

Holdet på banen

Conrado da Costa Januario

Matthias Andersen
Morten Hegaard
Christian Stokholm
Kemson Fofanah

Mikkel Mouritz
Godwin McKay
Benjamin Lund

Nicolai Olsen (ud 75′)
Jeppe Erenbjerg (ud 64′)
Daniel Stückler (ud 58′)

På bænken

Victor Michaelsen
Søren Sørensen
Lauge Persson (ind 64′)
Nicholas Oguma
Daniel Barir Jensen (ind 75′)
Magnus Krogh Hansen (ind 58′)

Referat v) Frank Nielsen.
Topfoto af Christian Midtgaard.