B.93 vinder igen

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

B.93 vinder igen

B.93 – VSK Aarhus 1-0 (0-0)

1-0 Mads Walther (78′)

Kunstgræsbanen på Svanemølleanlægget
129 tilskuere.

Det var ikke en stor kamp, men der kom tre point i hus til B.93, som stadig fortsætter med at kravle op i rækken.

Dagens dyst blev spillet på vores dejlige anlæg og det var var mødt 129 tilskuere op (det var hvad jeg kunne tælle i to forsøg) og der var hed sommerstemning, så hed at der sikkert er flere som har røde næser i morgen, da solen stod lige ind på tilskuerne.

Lørdagens resultater havde sendt VSK Aarhus til nedrykning, men de skal have ros for at arbejde helhjertet for at få point.

Selve kampen startede udeholdet faktisk bedst, men B.93 overtog langsomt spillet og kom til et par gode angreb. Dette kastede dog ingen scoringer af sig, og holdene måtte gå til pausen med en målløs situation. Man bemærkede en spændende frisparksvariant, som Mikkel Mouritz faktisk ramte fint, men den blev dog rettet af på vej mod målet, en advarsel til anfører Heisterberg (hvilket holder ham ude til HIK- kampen i næste weekend) og den ærgerlige skade til Morten Fraysse – han blev erstattet af Aske Lundsgaard.

2. halvleg havde sine momenter, men varmen prægede spillerne og trods kloge tilråb fra træner Danny Jung, kom holdet aldrig helt op og ringe. Det gjorde tilskuerne dog da Mads Walter – med en fin soloaktion – blev matchvinder efter 78 min spil.

Dermed fladede kampen lidt ud, og hjemmeholdet burde nok have gjort det til 2-0, men de fleste anerkendte at B.93 nu har været ubesejret i syv kampe (vundet seks af dem) og som sportschef Frank Nielsen udtrykte det: “så vinder vi også de mindre gode kampe i disse dage – det er forskellen”.

Tre point, en spændende debutant  Magnus Krogh Hansen (på 17 år) og endnu en sejr til B.93 på et kanonmål, er vist det som kampen huskes bedst for – hvis det ikke lige skulle være det faktum at Conrado igen var sublim i målet, og at vi sjældent har hørt fanklubben så tavse – dette skyldes muligvis at formand Brian Nehm havde holdt 30-års fødselsdag aftenen før.

Emil Farver satte retorisk og pragmatisk trumf på, da han udtrykte: “Det var uhyggeligt varmt at spille og det gik ud over kvaliteten“.

Referenten (vikar for fødselaren Mads Mazanti) mener nu det er stærkt at være ubesejret så længe – alene det viser at der er fremskridt hele tiden. Kan vi også tage point i HIK-kampen?

Holdet på banen

Conrado Da Costa Januario

Emil Farver
Martin Heisterberg
Kristian Holm Jensen
Mikkel Mouritz Jensen

Daniel Barir Jensen (ud 46′)
Søren Nørgaard
Mads Christoph Walter

Morten Vincent Fraysse (ud 30′)
Olcay Senoglu (ud 63′)
Magnus Krogh Hansen

På bænken

Aske Lundsgaard (ind 30′)
Emil Dyre Nielsen (ind 63 ‘)
Anton Alexander Peterline
Frederik Kofoed Hansen (ind 46’)
Victor Michaelsen

Referat v) Claus Vandborg.
Foto: Claus Vandborg og Mark Bernquist.