Kvinderne forstærker sig med rutineret ligaspiller

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Kvinderne forstærker sig med rutineret ligaspiller

Silke Bonnén vender tilbage til B.93 efter et år i USA og inden da over to år i BSF, hvor hun spillede 40 kvindeligakampe.

 

Hun er en stærk 20-årig midterforsvarer, der også kan spille 6’er.

Silke fik sin fodboldopvækst i B.93/Skjold/FA København og spillede U18 DM i B.93 samtidig med seniorkampe indtil 2016. Dengang var B.93’s kvindehold i opbygningsfasen og skulle først til at spille om at komme op i 1. division. Derfor rykkede hun som 17-årig til Ballerup-klubben for at spille 3F Liga.

Sidste sommer skiftede Silke til Kansas State University Athletics, hvor hun spillede over 20 kampe i efterårets turnering.

Silke Bonnén

–  I USA er det meget mere fysisk, og der bliver løbet mere. Så jeg kan løbe langt og blive ved med at presse, selv om det er hårdt.

– Jeg håber at kun bidrage til holdet med min rutine og en aggressivitet, der kan være eksempel for andre til at smadre igennem, når det gælder.

– Nu er jeg en af de ‘gamle’, når vi træner,” griner hun om at være tilbage i B.93, hvor hun kender flere af spillerne fra tidligere.

– Det er et meget talentfuldt hold, der er teknisk dygtige og kan lide at have bolden – og det kan jeg også selv. Jeg ser chancerne for at rykke op som store.

Af Tage Majland
Foto: Tage Majland