Interview med Magnus Krogh Hansen

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Interview med Magnus Krogh Hansen

Mød unge Magnus Krogh Hansen, der taler med web-redaktionens freelance skribent, Valdemar Jensen.

 

Hej Magnus, tak for din tid – Kan du ikke fortælle lidt om din opvækst og karriere hidtil?

– Jo tak, jeg er født i Rønne i 2001, og startede til bold da jeg var 4-5 år gammel. Min far fulgte mig, og der var aldrig nogle problemer med motivationen. Jeg har altid været rimelig flittig til træning og har arbejdet for det. Når man kommer fra Bornholm, så er udsigterne til at kunne blive professionel nok ikke så god som andre steder, så jeg var altid topmotiveret til at gøre mit bedste.

– Jo længere oppe i rækkerne man kom, jo mere seriøst blev det. Da jeg blev omkring de 15 blev det for alvor sjovt, og jeg blev udtaget til noget DBU Talenttræf i København. Vi var to fra Bornholm der kom med, og det var virkelig en øjenåbner.

– Efter det tog jeg på efterskole på KIES, hvor jeg havde Aske Lundsgård som huslærer på andet år. Samtidigt startede jeg i B.93 som 17-årig, hvor jeg fik en del spilletid. Jeg var rigtigt glad for at være hjemmefra og selvom det var hårdt at være ung og hjemmefra, så slog jeg alligevel til da mine forældre spurgte mig om jeg havde lyst til at tage et år mere på efterskole.

– Jeg kunne godt se at de folk der tog tilbage til Bornholm blev fanget lidt ind i øl og cigaretter, og det har aldrig rigtigt interesseret mig, så jeg tog det ekstra år og udviklede mig helt vildt i den periode. Det var utroligt sundt at skulle stå på egne ben som 15-årig, og det kan jeg kun anbefale.

Hvad betød Aske for din hverdag, udover at kunne give dig tips til at få klubbens næstbedste hår?

– Aske har betydet så utroligt meget, både fordi han er en dygtig spiller som har prøvet meget, men også fordi han er så utroligt klog mht hvad man skal kunne fysisk.

– Samtidigt har vi haft rigtigt mange snakke om, hvad der skal til for at være topidrætsmand, og det har været uvurderligt at få de råd som ung spiller. Især de perioder hvor det ikke har kørt for mig og det har været hårdt at være væk fra sine forældre, har det været vigtigt at have en jeg kunne snakke med.

Hvordan er hverdagen?

– Til dagligt går jeg i 2. G på Gefion Gymnasium, og derudover træner jeg selvfølgelig en del. Typisk står jeg op halv syv, får lidt morgenmad og så tager jeg ind til klubben, hvor er der morgentræning hver tirsdag og torsdag sammen med andre i samme situation. Så tager jeg på skolen og er der indtil ca. 14.30, og så hjem og slappe lidt af inden der er eftermiddags eller aftentræning.

– Indimellem tager jeg ned i styrkerummet alene, og det falder mig egentlig meget naturligt at lave lidt selvtræning. Det kan godt være svært at skulle hive sig selv op i håret for at gå ned at træne selv, især når der ikke er nogen der siger at man ‘skal’, men for mig er det bare en del af gamet, at man godt kan gøre en ekstra indsats selv.

Hvem er stærkest, når I bøjer jern?

– Phillip er stærk, og han er rigtigt godt bygget, men både ham og Sø, som også har en ordentlig kasse, har også arbejdet for det i lang tid. Leo og Adam er også rigtigt godt bygget, selv om Adam ikke er dernede så tit. Adam er god til at motivere folk, både dernede og på banen, så folk kigger lidt ekstra efter når han løfter tungt.

Hvordan har det været at komme over den overgang fra junior til senior, både fysisk og mentalt? Vi ser tit at folk klarer sig godt på U17, klarer sig godt på U19 og selvom de er store talenter, som måske ovenikøbet har haft lidt kontakt med landsholdene, så er det svært at slå igennem for alvor.

– Det er en meget svær overgang, det er sandt. Dels er der det fysiske, men alt det udenom er man måske ikke nok forberedt på. Der står nogle fans, der står nogle klubfolk og medier og håber og råber, og det skal man vide inden man går ind i det. Juniorbold handler mest af alt om udvikling og gerne kønt spil, og ikke altid om points.

– Når man skifter til seniorbold er pointsene er alt, og det er bare et stort skift. Selvfølgelig er der den fysiske forskel, men det er nok mest alt det udenom der gør den største forskel. Det mentale spiller en stor rolle og der kommer perioder hvor man synes at det hele er hårdt, og de perioder skal man være god til at komme igennem.

Hvis Magnus 2019 kunne give Magnus 2017 et godt råd, hvad skulle det så være?

– Så ville jeg nok forberede mig selv på at jeg skulle skyde brystet lidt mere frem og ikke tabe modet fordi man lige laver en fejl. Når man spiller juniorbold er tonen lidt blidere, især hvis man er i den gode halvdel af spillerne. Når man er senior, så får man det at vide hvis man dummer sig, og der er en del flere “svinere” fra modstanderne.

Set udefra er du rimelig hurtig, du er hurtigt opfattende, du har et kort aftræk og kan sparke med begge ben, og du kan spille alle forreste pladser – hvad synes du selv er din største force?

– Jeg er rimeligt fodboldklog og har en god fornemmelse af hvornår jeg skal tilbyde mig, og hvornår jeg skal tage løbene i dybden. Jeg arbejder aktivt med at blive bedre til at spille med ryggen mod mål og få bolden i spil uanset om jeg har en stor forsvarer på ryggen.

Du er åbenlyst et stort talent, men hvad tænker du der skal til for at du fx kommer til at spille Superligabold?

– Jeg skal bygge lidt på fysisk, fordi det betyder noget, men samtidigt må jeg ikke miste hurtigheden som er en af mine kompetencer. Jeg skal også huske at tro på mig selv og vide at jeg faktisk har de tekniske kompetencer til at bliver rigtigt god. Og så skal jeg bare score en masse mål, og få det ind i kroppen.

Hvis vi nu mod forventning ikke kommer til at se dig i store artikler i Tipsbladet om nogle år, hvad skal du så lave?

– For at være helt ærligt, så er mit absolutte fokus at blive professionel, og ligeså snart gymnasiet er overstået, så satser jeg også fuldt og helt på det.

– Det har altid været min drøm og jeg tror fuldt og fast på at jeg kan slå igennem og leve af det, men hvis det nu ikke sker, så er min drøm stadig at være involveret i fodbold på en eller anden måde, måske som fysioterapeut eller lignende.

Der er ikke helt så stor forskel på truppens alder som der har været, bortset selvfølgelig at Stokke kunne være din far – kan man mærke i hverdagen at der er en del unge spillere?

– Hahaha, nej, overhovedet ikke. Jeg synes faktisk at alle giver den fuldt skrald til træning og vi er enige om at vi gør det her 100%, uanset om du har spillet 1000 seniorkampe som Stokke, eller om du lige er rykket op som senior.

Din yndlingsklub er?

– I Danmark er det helt klart Brøndby, og af udenlandske klubber er det Arsenal, de to holder jeg ekstra øje med altid.

Det er jo chokerende at så ungt et menneske allerede er galt afmarcheret …

– Ha ha, det kan man ikke lave om på, sådan er det bare.

Du er blevet inviteret til træningssamling med U19-truppen – Tillykke! Giver du så speltkage eller proteindrik til næste træning?

– Tak, tak – folk er selvfølgelig glade på mine vegne og kommer og siger tillykke til mig, men det er ærligt talt lidt uventet at det er sket.

– Jeg vidste godt at Henrik Clausen havde set mig spille lidt på det seneste, men det har jo ikke rigtigt fungeret for holdet i den seneste periode, så jeg var ret overrasket over det. Det er klart at det har været et mål for mig at komme i betragtning, men det var en dejlig overraskelse. Der er ikke mange årgang ‘01 i 2. division, så det er selvfølgelig ekstra dejligt at få det klap på skulderen.

Når man ser ned over truppen, så er der spillere fra MasterClass i Brøndby, der er nogle Lyngbyfolk der vel at mærke spiller på deres 1. , og der er fx Kauffmann som spiller i AaB’s superligatrup. Der er nok ikke alverden af de jyske spillere der kender vores utroligt vigtige, men stadig nok lidt diskrete Østerbroklub, så hvad har du af forventninger?

– Jeg føler egentlig ikke at jeg har noget at bevise bare på baggrund af min klub …

… men du giver dem en lammer og en krammer, hvis de ikke kender B.93 … ?

– Ha ha ha, nej, jeg skal bare ind og vise at vi kan noget, selvom vi ikke er så profilerede. Jeg skal lære en masse og så gå ind og vise de ting der har gjort at jeg er blevet udtaget. Man ved aldrig om man bliver udtaget igen, så det er bare at nyde det og så give sig selv fuldt ud.

– Jeg glæder mig bare enormt meget til at måle mig med de folk der spiller på et højere niveau til dagligt.

Hvem har været din bedste modspiller, senior/junior? Og du må ikke sige Aske …!

– Ha ha, ahh jeg har sgu haft det svært med nogle af de jyske midterforsvarere. De har spist deres rugbrød og drukket deres sødmælk.

– Stokke er også eddergod, især fordi han har så mange kampes erfaring. Han er så klog og erfaren og så utroligt svær at spille bolden udenom, så når man spiller mod ham er det heller ikke ret sjovt.

Hvilke af de unge skal vi for alvor holde øje med?

– Det er nemt at svare, for det er faktisk de fleste. Robin og Youssuf skal nok komme op, men også dem vi allerede har set på 1. herresenior har gode ting, både Jeppe og Lauge, men også Malthe og Søren.

Hvem bliver topscorer for holdet i år?

– Det gør jeg selvfølgelig! Haitam kommer frem til mange chancer, men jeg tror på at jeg tager den. Jeg skal tage den!

Held og lykke med det, Magnus. Knæk og bræk med udtagelsen til U19, vi glæder os til at høre mere om det.

Interviewet af Valdemar Jensen.
Foto af Christian Midtgaard.