HIK-kampen er aflyst

HIK-kampen er aflyst

Umiddelbart ser det ikke ud til, at der bliver arrangeret en ny træningskamp i weekenden 7.-8. marts som erstatning. Følg med i træningskamp kalenderen.
Det nye b93prof.dk er klar

Det nye b93prof.dk er klar

Vi har glædet os til at skrive disse linjer. Vi har siden sommeren 2014 arbejdet fokuseret på at lancere hjemmesiden for Divisionsholdet her. Vi håber, du er lige så glad for resultatet, som vi er. Klubbens flagskib, 1. senior for mænd i 2. division øst, har nu et responsivt site, dvs, en hjemmeside, der tilpasser sig i menuen og siderne, når du tilgår den på din smartphone, din tablet eller din computer. Den store bagmand bag kodeskrivning og lancering i WordPress er Jonathan Wenshøj, søn af Divisionsholdets medejer Jørgen Wenshøj. Jonathan har arbejdet med hjemmesider i 12-13 år, men læser i øvrigt teologi på universitetet. Klubben er glade og taknemmelige for alt det arbejde, som Jonathan har kastet efter projektet her. Webmaster Klaus B. Johansen har været på sidelinjen og lagt indholdet siden sommeren 2014 over på siden. Divisionsholdets ansigt udadtil fremstår nu i friske, moderne lyse farver, men som altid med respekt for Boldklubben af 1893’s glorværdige historiske vingesus. Af ny funktionalitet kan du se frem til automatisk opdatering af målscorere mv. fra kampene i 2. division øst via live update modulet på forsiden. Live update modulet vil kun være synligt i forbindelse med kampene. Spillertruppen præsenteres langt bedre end før. Trænerstaben bliver også snart præsenteret, når vi har gode billeder af alle. Nyheder, B.93 TV indslag og Christian Midtgaards fremragende kampfotos, portrætter og holdfotos er lette at finde. Divisionsholdets sponsorer har fået en mere fremtædende plads (og der er plads til flere). Søgefunktionen gør det let at søge artikler på sitet. Og meget mere. Kig selv rundt og dan dit eget indtryk. Hvis du har ris, ros...
Andreas Kaltoft om landsholdsturen

Andreas Kaltoft om landsholdsturen

Hilsenen fra Andreas Kaltofts tur med et stærkt U17-landshold på La Manga er tidligere offentliggjort på fanklubbens facebook-side, men brugere af hjemmesiden skal ikke snydes: En lille update herfra Spanien: Vi har spillet to kampe indtil videre, onsdag mod Sverige, hvor jeg desværre ikke kom ind, og så i dag mod Norge hvor jeg fik de sidste 45 min fra 2 halvlegs start. Kampen i dag endte desværre 2-2 på et mål sent scoret af dem … Vi spiller mod Polen på søndag, som virker til at være det bedste hold hernede, så om det bliver til spilletid der er svært at sige. Håber alt står godt til hjemme i klubben, og jeg ser frem til at komme tilbage og forhåbentligt gøre mit til at vi nok skal komme op ad i rækken. Billede   Det danske U17-landshold slog søndag 15. februar Polen 1-0, dog uden spilletid til Andreas Kaltoft (webred.). Yderligere oplysninger Læs mere om 1-1 kampen mod Sverige på dbu.dk. Læs mere om 2-2 kampen mod Norge på dbu.dk. Læs mere om 1-0 sejren over Polen på...
En B.93’er mere på landsholdet

En B.93’er mere på landsholdet

Nyheden her er allerede på fodbold.b93.dk, men vi synes også b93prof.dk brugerne skal have glæde af den. Det er jo ikke hver dag, vi får en ny landsholdsspiller, så det er værd at kippe en ekstra gang med B.93-flaget, webred. DBU har udtaget truppen, der medio februar skal en uge til Sydspanien, hvor holdet møder Polen, Norge og Sverige i en træningsturnering. Blandt debutanterne i truppen er Andreas Kaltoft, der trods sin U17 alder allerede træner og spiller med 1. senior. Det bliver helt sikkert en stor og spændende oplevelse for Andreas, der får hurraråb og roser med til det sydspanske. Du kan se truppen og læse mere om turen på dbu.dk. Update 18. februar 2014: Læs også Andreas’ egen beskrivelse af turen her. Andreas i aktion for 1. senior Midtbanespilleren Andreas Kaltoft blev i efteråret 2014 den yngste debutant i nyere tid med sine 16 år, 5 mdr., 10 dage. En rekord han nappede fra Danny Mirabel. Og nu kan han se frem til en tur med U17-landsholdet. Foto: Christian...
Ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling

Alle er velkomne til B.93 Fanklubs ordinære generalforsamling 28. januar 2015 kl. 18.30 i klubhuset. Læs indkaldelse og se dagsorden her eller direkte på billedet...
Niclas Rønne til B.93

Niclas Rønne til B.93

Da B.93’s divisionshold startede træningen mandag aften, var der en enkelt ny spiller på træningsbanen. Den 28-årige Niclas Rønne, der i de seneste år har spillet i den næstbedste svenske række Superettan for Landskrona BoIS, er skiftet til B.93, hvor han skal være med til at styrke offensiven. “Det glæder jeg mig til”, siger Niclas Rønne. “B.93 er jo en traditionsklub, og en klub, der har et godt potentiale, så jeg kommer for at være med til at vinde, så vi kan kom til at spille i toppen”. Niclas Rønne er angriber og offensiv midtbanespiller. Han var i sidste sæson fast mand hos Landskrona BoIS og scorede seks mål i sæsonen, der dog skuffende for klubben endte med en nedrykning. Niclas Rønne begyndte som dreng at spille fodbold i Skovlunde IF, og han blev derefter ungdomsspiller i AB og Brøndby IF, hvor han også som ung spiller var med på bænken i superligaen uden dog at få debut. Som seniorspiller har Niclas været lidt omkring. Han har spillet for AB, Hvidovre og Roskilde i 1. division, og han har i to omgange spillet i Port Melbourne Sharks i Australien. Men nu gælder det B.93, som Niclas med adresse på Strandboulevarden bor ganske tæt på, og hvor han kender flere spillere, først og fremmest midtbanespilleren Anders Dahl Simonsen, som han netop har etableret et nyt firma sammen med. Niclas Rønne betegner 2. division i år med fem-seks nedrykkere som en “grum række”, hvor det gælder om at have vindermentaliteten i orden. Og det glæder han sig til at bidrage til. “B.93 er jo en klub, der altid har haft stor...
<40484950...>