Så er 1. holdet i gang

Så er 1. holdet i gang

Træningen til sæsonstart den 10. august i Svebølle er for alvor gået i gang Så er det hårde arbejde frem mod sæsonstarten i 2. division for alvor indledt. Tirsdag aften var der i den bagende varme 23 mand til træning under ledelse af trænerne Giuseppe Favasuli, Morten Hostrup og Nicolas Nielsen. En stor del af truppen har dog allerede været i gang i den forløbne uge, hvor der er gennemført fem træningspas. B.93’s trup til den nye sæson er ved at tage form, og tirsdagens samling efter træning, hvor spillerne spiste i cafeen, viste, at der er både ambitioner og optimisme forud for sæsonen. Der er foreløbigt indgået aftaler med cirka 20 spillere. Blandt dem tre nye spillere: Ercan Demirbas, Jack Castelijns og Sefa Ünsal. U19-angriberen Sebastian Czajkowski, der er ungdomslandsholdsspiller, er nu også kommet fast med i truppen. Derudover deltager en håndfuld spillere i de første ugers træning for at se, om de og B.93 vil være det rigtige match. Mere om det senere. Vi har også sagt farvel til nogle af de spillere, der har ydet en god indsats i de seneste år. Emil Dyre har gennem en årrække ydet en enestående indsats for B.93, men prøver nu lykken i Frem, og derefter regner vi naturligvis med, at Emil vender tilbage til sin gamle klub i den ene eller anden rolle. Vi siger også farvel og tak for denne gang til Christian Andreasen, der har ydet en 100 procent engageret og pålidelig indsats i forsvaret og på den defensive midtbane og var med til at spille B.93 tilbage i 2. division efter nedrykningen for to år siden....
Kofi Dakinah tilbage i B.93

Kofi Dakinah tilbage i B.93

Den tidligere topspiller går ind i trænerteamet 34-årige Kofi Dakinah vender nu tilbage til B.93, hvor han spillede som ungdomsspiller og også senere fik enkelte kampe på divisionsholdet. Kofi Dakinah bliver en del af trænerteamet omkring klubbens bedste seniorer, hvor han får ansvaret for reserveholdet, der i de kommende år ikke mindst skal bruges til at modne talentfulde spillere fra ungdomsafdelingen, der har brug for lidt tid, før de kan gå ind på 1. senior. Kofi Dakinah spillede i B.93 fra han var seks til han var 16 år, hvor han skiftede til KB og senere fik kampe på FC Københavns Superligahold. Derefter spillede Kofi i både Herfølge, engelske Walsall og Kidderminster, inden han i gennem flere år var fast mand i 1. division for Ølstykke. Kofi var som spiller en fysisk stærk men også teknisk dygtig midterforsvarer. Han kom i 2009 tilbage til B.93, hvor det på grund af mange skader dog kun blev til to kampe på divisionsholdet. De seneste år har Kofi været i Birkerød, først som spiller og siden som træner. Her har han også arbejdet sammen med Guiseppe Favasuli. Velkommen i B.93 til Kofi...
Kampkalender ændringer

Kampkalender ændringer

B.93’s to første hjemmekampe i sæsonen mod HIK og Helsingør er flyttet Første hjemmekamp i efterårssæsonen mod HIK spilles nu onsdag 20. august 2014 kl. 19.00 på Østerbro Stadion. Anden hjemmekamp mod Helsingør er desuden fastlagt til torsdag 28. august 2014 kl. 19.00 på Østerbro Stadion. Vel...
Ny midtbanespiller

Ny midtbanespiller

Sefa Ünsal er blevet en del af divisionstruppen Den 25-årige midtbanespiller Sefa Ünsal er en teknisk dygtig og letbenet midtbanespiller. Han fik sin fodboldopdragelse i Næstved, hvor han spillede frem til seniortiden. Han fik derefter kontrakt med HB Køge, hvor han på grund af en brækket ankel ikke for alvor fik gang i karrieren. Efter et studieophold i Istanbul, vendte Sefa tilbage til Næstved, hvor han spillede på klubbens 1. divisionshold i 2010-2012. Derefter blev det til et år i Lolland-Falster Alliancen, inden Sefa, der er uddannet i kommunikation fra Roskilde Universitet, flyttede til hovedstadsområdet af arbejdsmæssige årsager. Her spillede han i den seneste sæson i Birkerød, men nu gælder det B.93. Velkommen til Sefa...
Ny assisterende træner

Ny assisterende træner

Morten Hostrup bliver en del af 1. holdets trænerteam 29-årige Morten Hostrup, som vil være kendt af mange i B.93, er blevet assisterende træner for 1. senior. Morten har været i B.93 de seneste fem år, hvor han har haft forskellige roller. Han har tidligere, mens Jeppe Tengbjerg var cheftræner, været fysisk træner for 1. senior, og han har senest sammen med Dan Lübbers været træner for 2. senior og fysisk træner for U19-holdet. Morten Hostrup er uddannet i human fysiologi fra Institut for Idræt på Københavns Universitet under Jens Bangsbos ledelse. Morten specialiserede sig i at undersøge præstationsevnen hos eliteatleter. Han blev kandidat i 2012, og han blev derefter ansat i en ph.d.-stilling, hvor han forsker i, hvad det er, som gør muskler trætte. Morten Hostrup har UEFA’s A-trænerlicens og arbejder også som instruktør i DBU. Dermed kan man vist roligt fastslå, at B.93 har fået en træner, som har alle forudsætninger for at bringe spillerne på 1. senior i god fysisk form, og Morten er allerede gået i gang med arbejdet. Trænerteamet på 1. senior ser dermed således ud: Cheftræner: Giuseppe Favasuli Ass. træner: Morten Hostrup Målmandstræner: Nicolas Nielsen Angrebstræner: Jens...
To nye angribere til B.93

To nye angribere til B.93

Ercan Demirbas og Jack Castelijns er nye angribere i 1. holdstruppen B.93 har indgået aftale med to nye angribere, som vil tørne ud for B.93 i den kommende sæson. De to offensivspillere er Ercan Demirbas og Jack Castelijns. Ercan Demirbas har tidligere spillet i blandt andet Brønshøj og Birkerød. Han er en teknisk dygtig og driblestærk angriber, som også er målfarlig. Jack Castelijns er 27 år og kommer fra Holland, hvor han har spillet for klubben FC Breukelen, der vandt den hollandske A-række, som er rækken lige under divisionerne. Jack har haft en supersæson i Holland, hvor han scorede 28 mål og lagde op til lige så mange. Jack flytter til Danmark, fordi han har en dansk kæreste, og han har indgået en to-årig aftale med B.93. Derudover vil B.93’s ungdomslandsholdsspiller Sebastian Czajkowski nu indgå fast i 1. holdstruppen, selv om han fortsat kunne spille U19. Sebastian er kun 17 år, men han har allerede spillet fire kampe i foråret for 1. senior. Sebastian er en hurtig, målfarlig og flittig angriber. Han debuterede i foråret på U18-landsholdet, hvor han indtil nu har spillet tre kampe. Sebastian kom for et par år siden til B.93 fra...