Farvel til Victor Michaelsen

Farvel til Victor Michaelsen

Victor Michaelsen søger nye udfordringer.   Update 22. juli 2019: Victor er alligevel fortsat og meget glædeligt i klubben. Læs mere her. Victor (født 5. juni 1997) fik sin debut i 8. april 2017, da han – efter han otte gange havde siddet på bænken som  reservemålmand – afløste Ronni Raun i udekampen mod Thisted – det var en kamp vi tabte 0-1. Han fik en håndfuld kampe i slutningen  af denne sæson, men nu har Victor meddelt trænerne og ledelsen omkring truppen at han søger nye græsgange – dette for at få mere spilletid. Han fortæller, at det har været en svær beslutning, men han håber det ikke er et farvel, men forhåbentlig et gensyn en dag i fremtiden. Vi ønsker Victor alt muligt held og lykke, og håber selvfølgelig også det er et gensyn på et eller andet tidspunkt i fremtiden. Vi bad selvfølgelig cheftræner Danny Jung om en udtalelse. Danny Jung – Reservekeeper er en af de sværeste positioner at have i en trup. Victor har været en kæmpegevinst i den sammenhæng. I min tid i klubben har Victor, ligesom en del andre unge spillere, rykket sig markant, primært fordi de træner sindssygt godt. – I den daglige træning holder Victor et højt og stabilt niveau, og hjælper også sin holdkammerat/konkurrent til at forbedre sig. De fem turneringskampe som han stod senest, viste hvor langt Victor er kommet og kan nå i fremtiden. Det var klassepræstationer. Nu er tiden så kommet til, at han skal ud og stå nogle flere kampe og få den erfaring som disse giver. – Jeg er overbevist om, at det ikke...
De planlagte træningskampe

De planlagte træningskampe

1. herresenior forbereder sig med sommer træningskampe mod Næstved og Slagelse.   2. divisionsholdet holder ferie i disse dage, men det er lykkedes holdet at få træningskampene på plads. Disse finder sted i slutningen af juli. 21. juli kl. 13.00: Næstved (ude) 27. juli kl. 12.00 Slagelse (ude). Turneringen starter i weekenden 3.-4 august – vi forventes at starte hjemme. Her er B.93 placeret i “Gruppe 2” (Østkredsen). Pokalturneringen starter allerede i uge 32 (midtugen), og her skal vi i 1. runde møde Bk. Union ude. Den er ikke placeret endnu, men spilles i perioden 6.august til 8. august. DBU regner med at være klar med program til 2. division straks e efter 1. juli. Der kan komme ændringer, men vi er obs på det og vil selvfølgelig opdatere jer. Håber I nyder varmen. Skrevet af Claus Vandborg. Foto af Christian...
Farvel til Sebastian Koch

Farvel til Sebastian Koch

Sebastian Koch har været en fornøjelse at have i klubben og har leveret fra dag 1.   Som vi har sagt farvel til Emil Dyre og Nicolai Olsen fra 2. divisionstruppen, siges der også farvel til Sebastian Koch, som har været i B.93 i lidt over seks måneder. B.93 og Sebastian skilles uden dramatik, da aftalen simpelthen bare er udløbet. Vi har været glad for den hurtige kantspiller, og hvem ved om vi ser ham i klubben igen – det håber vi. Vi bad manden bag aftalen – sportsdirektør Patrick Mtiliga – om et par ord om offensivspilleren. Patrick Mtiliga udtaler – Sebastian kom til B.93 på et halvårigt lejemål fra Nykøbing Falster. I tæt dialog med Sportsdirektør Claus Jensen fra Nykøbing FA og Sebastian blev vi enige om, at B.93 kunne være et godt match. – Det har været et meget en fornøjelse at arbejde med Sebastian. Med sin professionalisme, hurtighed, fysik og ikke mindst ydmyghed, har han bidraget enormt meget til at løfte vores niveau. Drømmescenariet ville naturligvis være at beholde Sebastian, men det glæder os at vi har været med til at bidrage til hans udvikling. – Vi håber at Sebastian fortsætter sin udvikling og kan blive en afgørende spiller, når han vender hjem til Nykøbing Falster. Stor tak til Sebastian og Claus Jensen for et fantastisk samarbejde. Skrevet af Claus Vandborg. Foto af Christian...
Emil Dyre stopper karrieren

Emil Dyre stopper karrieren

En stor B.93’er takker af. Karrierens sidste hjemmekamp på Østerbro Stadion spilles 2. pinsedag hjemme mod Aarhus Fremad.   Emil Dyre (født 9. februar 1984) debuterede tilbage i 2004 og siden har han været en spiller, som B.93 fans altid har haft i deres hjerter. Det er vemodigt at sige farvel til denne profil, som slutter med Danny Jung som træner. Bonusinfo er at Danny også var (spillende) træner dengang Emil Dyre fik sin debut. Emil Dyres popularitet har der aldrig været tvivl om – det kunne man bare se på fanklubbens tidligere facebook-opslag, hvor han fortjent blev hyldet. Vi siger farvel til ham på Østerbro Stadion mandag – og vi håber I kommer og hylder Emil Dyre. Kampen mod Aarhus Fremad starter kl. 14. Vi vil selvfølgelig også gerne hylde denne personlighed i webredaktionen, og vi følger op med et B.93 TV interview snart. Du kan også finde mere om Dyre i “93’eren” fra 7. august 2017. Den som har haft mest at gøre med Emil Dyre i B.9e er vores tidligere sportschef Frank Nielsen. Så vi bad ham om et par ord om Dyre, og fik selvfølgelig også en udtalelse af hovedpersonen selv. Frank Nielsen udtaler – Emil Dyre har valgt at stoppe sin karriere på toppen. Efter 261 kampe og 65 mål for klubbens bedste hold har Emil meddelt han stopper efter denne sæsons sidste kamp. – Emil har altid stået for en gennemført professionalisme, hvor hans tekniske og taktiske evner, hans fysik og kælen boldbehandling har været det mest kendetegnende. Selvom hans temperament er blevet mere afdæmpet på hans ældre dage, skal man ikke ikke...
Farvel til Nicolai Olsen

Farvel til Nicolai Olsen

Når sæsonen starter efter sommer bliver det uden Nicolai Olsen, som har meddelt klubben han søger nye udfordringer.   Nicolai “Pukki” Olsen fik sin debut i efteråret 2014 (i en pokalkamp mod Jægersborg som B.93 vandt 3-0), og har siden rundet de 100 kampe for klubben. Han gjorde sig nok mest berømt, da han scorede efter 6,6 sekunder mod Brabrand 13. maj 2017 og satte dermed rekord for hurtigste mål scoret i dansk divisionsfodbold. Han scorede for øvrigt begge B.93’s mål i kampen, som vi vandt med 2-1. 11. december 2017 blev han ugens profil i “93’eren” serien og her udtalte han at han var i B.93 “fordi det er en rigtig god udviklingsklub og en klub med gode værdier. Det er en klub der tør at give chancen til helt unge spillere, som jeg har været glad for at få”. Nu har Nicolai ønsket at forsøge lykken på et højere niveau, og det ønsker B.93 ham alt muligt held og lykke med. Vi har været glade for ham i klubben. Vi fik et par udtalelser omkring profilens farvel – dette fra cheftræner Danny Jung og sportsdirektør Patrick Mtiliga. Danny Jung udtaler – Da jeg tiltrådte, bemærkede med det samme Nicolais kvaliteter på banen i form af et dejligt drev med bolden samt et fint aggressivt pres. Når man så derudover har evne til at score mål, er det jo kun endnu bedre. – Så Nico har været en fast del af holdet i min tid. Han har været en god mand for klubben i mange år, og trænger nu til at prøve sig selv af på en lidt...
Magnus Krogh Hansen forlænger med to år

Magnus Krogh Hansen forlænger med to år

B.93 forlænger kontrakten med stort talent.   Magnus Krogh Hansen (født 21. april 2001) går måske kun i gymnasiet, men på banen har han allerede vist sit værd, og han har nu forlænget sin kontrakt med B.93. Magnus afslørede allerede at han er glad for miljøet i B.93 – som man kan se på denne udtalelse fra hans optræden som ugens profil 7. maj 2019: – Det jeg holder mest af i ’93 er helt klart miljøet mellem alle trænerne og spillerne. Der bliver arbejdet hårdt og koncentreret, men der er også plads til at man kan have det sjovt, som jeg prioriterer rigtigt højt, udtalte Magnus ved den lejlighed. Vi bad også sportsdirektør Patrick Mtiliga og cheftræner Danny Jung om udtalelser omkring denne glædelige begivenhed. Patrick Mtiliga udtaler – Magnus er en af de spillere, som vi i vinters rykkede op på 1. senior for at fremme hans udvikling. Det har været det helt rigtige valg. Magnus er vokset med opgaven og er et stort forbillede for vores spillere på akademiet. – Han har allerede spillet flere kampe end vi havde forventet på nuværende tidspunkt og er med til at løfte niveauet både på træningsbanen og i kamp. Det er derfor glædeligt at vi kan meddele, at vi skrevet en ny to-årig aftale med Magnus. Vi håber og tror på, at Magnus på sigt kan blive en af vores nøglespillere på 1. senior. Danny Jung udtaler – Magnus er en ung spiller, som indeholder alle de ting vi gerne vil stå for i B.93. Målrettet, seriøs og gode menneskelige egenskaber. Han har gode afslutningsfærdigheder, ivrig dybdeløber og er...