Dannys blog fra Tyrkiet

Dannys blog fra Tyrkiet

Cheftræneren har igen ordet. Kom med bag om træning, kamp og de sociale aspekter fra træningslejren i Tyrkiet.   Danny Jung om træningsturen til Tyrkiet – Vi boede på fint hotel, træningsbanerne er ok, og vi slap for den helt store regn. Vi har haft otte gode træninger og spillede to kampe. – Fokus har været dybe løb og modsatrettede bevægelser i vores opbygningsspil/afslutningsspil, højt pres og indlægsspil (offensivt/defensivt). – Derudover har vi haft individuelle samtaler med alle spillere angående trivsel, rolle og udviklingspunkter og Mikkel Bonke har haft et par sessions med team-fokus og forventningsafstemning med tilhørende handlinger. – Vi dannede et spillerråd med Dyre, Stokholm, Adam og Mikkel. Spillerne valgte Christian Stokholm til anfører og Mikkel som viceanfører. – Udover Mikkel Bonke som er ansvarlig for den mentale udvikling på holdet (team og spillere) er vi så heldige at have følgeskab af tidligere 1. holdsspillere Kristian Holm (fysioterapeut), Frederik Bruhn (keepertræner) samt allerede annonceret Aske Lundsgaard (fysisk træner). – Vores nye holdleder Izak udfyldte også en stor rolle på turen, da der skulle holdes styr på vask, tøj, materialer og selvfølgelig alle spillerne. Martin Skou knoklede som sædvanlig løs med behandlinger og massage i alle ledige stunder. Dette team omkring holdet er fantastisk og giver en unik mulighed for at trække i samme retning og skabe et ideelt udviklingsmiljø for truppens spillere. – Med på turen var i øvrigt også Benny Gerneke, som udover mange røverhistorier fra gamle dage, også var flink til at overvære diverse træninger og kampe (vi havde en del hold i Tyrkiet i sidste uge), – Tirsdagskampen var mod et svensk hold fra næstbedste...
Danny Jung gør status

Danny Jung gør status

Danny Jung om 1. halvsæson – Efterårssæsonen er slut, men vi mangler stadig seks kampe før der deles op i et oprykningsspil og et nedrykningsspil. Klubbens erklærede målsætning er at spille med i oprykningsspillet, og det kræver som bekendt, at vi ender blandt de seks øverste hold i 2 div. Vores gruppe er meget tæt, og vi ligger fire hold omkring den forjættede streg med 23 points. – Med syv sejre, to uafgjorte samt syv nederlag er efterårssæsonen vel at betegne som svingende og medium tilfredsstillende. Bedst illustreret ved en godkendt hjemmekamp mod AB (vi taber 1-4) samt en udekamp mod Hillerød hvor vi ikke har bolden overhovedet (vinder 3-0). – I en række hvor alle slår alle, er der ikke et hold vi ikke kan vinde over, hvis vi rammer vores niveau. Det mest ærgerlige er så bare, at vi ikke rammer det tit nok. Jeg er med på at vi har skiftet halvdelen af truppen i sommer og at det altid tager tid at få opbygget nye relationer, men jeg havde håbet på et lidt højere bundniveau på nuværende tidspunkt. Vi har faktisk flot holdt nullet i fem ud af de 16 kampe, og det efterlader os så med 28 indkasserede mål i 11 kampe. Og det er selvfølgelig for meget. – Jeg fornærmer vist heller ikke nogen ved at sige, at vi har foræret for mange mål væk. Omvendt har vi heller ikke bombet mål ind kontinuerligt, men mere i stimer. Også det skal vi arbejde hårdt på at forbedre i den kommende opstartsperiode. – Jeg glæder mig enormt til at forberede og forbedre holdet frem...
Danny Jung om opstarten og de første kampe

Danny Jung om opstarten og de første kampe

Danny Jung om efterårsopstarten – Efter en heftig udskiftning og tre ugers opstart, er vi nu vi kommet i gang med turneringen og pokalen. – Efter en mareridtsagtig sæsonåbner mod Brønshøj, hvor nervøst spil og uforudsete udskiftninger grundet hovedskader gjorde, at vi aldrig rigtig fandt rytme, har vi nu hentet tre sejre i træk. Det tager naturligvis et stykke tid at få spillet relationerne skarpe og indkørt alle de nye spillere, men de points vi får samlet sammen i starten er gode at have og giver en vis ballast i jagten på at forbedre os hver dag. – Målet er at ende blandt de seks første og dermed kvalificere os til forårets oprykningsspil. Det tegner sig til at blive en tæt række med mange gode og jævnbyrdige hold. – Vores turneringskampe mod Skovshoved og Marienlyst viste god fremgang i spillet og det udtryk vi gerne vil komme med som hold. Vi skal stadig blive bedre til spillet med bolden, så vi bedre kan bestemme tempoet og rytmen i kampene.  Ligeledes skal vi arbejde på at være mere afklarede defensivt, både i vores høje pres og når vi vælger et lidt mere lavt udgangspunkt. – Truppen er i god form og arbejder hårdt til træning, og det vil ganske sikkert give godt afkast i det tætpakkede program som følger. De nye folk er så småt ved at finde sig til rette i den måde vi spiller på, og hvad vi kræver af dem. – De nye udenlandske islæt (Kensom, Joseph, Sammy og Godwin) er meget snart i spil til at få en rolle i kampene i nær fremtid. Godwin fik...
Cheftrænerens egne ord efter jubilæumssejren

Cheftrænerens egne ord efter jubilæumssejren

Fødselsdag vel overstået – 19. maj 2018 fyldte vores klub som bekendt 125 år. Mange skibe var sat i søen, så fejringen kunne blive så gennemført som mulig. Reception i klubben, feststemt Østerbro Stadion og velkomponeret aftenfest på terrassen, gjorde rammerne helt fantastiske. – Dét, der glædede mig allermest, var selvfølgelig den gode 3-1 sejr mod Dalum, som forlængede en god resultatmæssig stime på 13 point i de seneste fem kampe. – Den kontinuitet vi har savnet i de første mange kampe, har indfundet sig i de seneste kampe. Vi er startet med de samme syv defensive spillere i de seneste fem kampe. – Vi havde en del skader på de offensive positioner forleden, da Nico O var blevet opereret i hovedet efter sit sammenstød med Greve-keeperen, Sebastian med en lille fibersprængning og Leonel med efterveer fra en operation. Ydermere måtte Omar lade sig udskifte med en skade i lysken efter 40 minutter. Heldigvis har vi en bred trup, hvor hele 24 spillere indtil nu har fået spilletid (det må være rekord?), og det bevirker at udskiftninger ikke påvirker det samlede billede i nævneværdig grad. – Selvfølgelig er der forskel på, hvad hver enkelt kan og skal bidrage med, men fodbold er som bekendt først og fremmest et relationelt spil, og disse udskiftninger kan således frembringe andre spændende konstellationer og udtryk. – Jeg var fint tilfreds med vores boldomgang i det etablerede spil i store dele af kampen. Vi skal stadig arbejde videre med at holde modstandere fra store chancer, når vi forsvarer lavt og kunne variere måden vi kommer til chancer. – I weekenden scorede vi efter etableret...
Cheftrænerens halvvejsstatus

Cheftrænerens halvvejsstatus

Cheftræneren og sportschefen vil fremover levere nyheder, træningskommentarer og andre lignende emner, som de gerne vil dele med den store skare af fans, som følger klubbens bedste herrehold i fodbold. Danny Jung’s status halvvejs i gruppespillet – Så er vi halvvejs i dette kvalifikationsspil. Pointhøsten er ikke hvad vi håbede på, og vi ser frem til de næste mange kampe, hvor vi skal forsøge at komme fri af bunden. Det bliver spændende og lærerigt for spillere og team, og når vi kommer ud på den anden side, vil vi stå stærkere til fremtidens udfordringer. – Dette kvalifikationsspil er nemlig ikke bare en walkover, da præmissen om at spille for at undgå noget altid vil sætte sit præg på holdenes spillestil og indgang til kampene. Vi har i hvert fald erfaret, at vi har brug for at stå bedre sammen som hold, når resultaterne ikke lige flasker sig. Vi har som sådan spillet fint, haft momentum og skabt rigeligt med chancer i de fleste kampe, men evnen til at holde modstandere fra chancer skal vi som hold blive bedre til. Det er selvfølgelig noget vi hver dag arbejder på, og hvis vi så samtidig sparker bolden i kassen når vi får chancen, så begynder det at ligne noget. Som en klog mand engang sagde: ”If you are going through hell – keep on going.” – Vi har dog hverken følt det som helvede eller krise, men sandheden er, at en stor del af et holds succes kan tilskrives en vis kontinuitet. Vi har været ramt af skader, karantæner og formnedgang som alle hold jo kommer ud for, men jeg tror,...
Danny Jung om de seneste fire kampe

Danny Jung om de seneste fire kampe

Cheftræneren og sportschefen vil fremover levere nyheder, træningskommentarer og andre lignende emner som de gerne vil dele med den store skare af fans, som følger klubbens bedste herrehold i fodbold. Danny Jung’s status efter fire kampe – Efter de seneste to kampes magre pointudbytte, er det vigtigt lige at få samlet tankerne. På den ene side er der ingen grund til panik, men det er klart, at vi tager de to seneste nederlag til efterretning. Faktum er, at der er spillet ¼-del af kampene, og hvis vi vinder vores udsatte kamp mod Dalum, har vi faktisk udbygget vores margin til stregen. – Vi har naturligvis analyseret vores kampe og blevet enige om at forstærke alle de ting der fungerer og samtidig prøve at undgå det som ikke virker. Ting som hurtig omgang med bolden, løb for boldholder, styrke i duellerne og at holde vores aftaler er noget vi skal kunne holde hinanden op på. – Når ting går lidt imod, er det svært ikke at gå lidt ind i sig selv og dermed ikke bidrage til det fællesskab som egentlig er dette holds store styrke og et af de fineste redskaber i at lykkes med tingene. At finde frem til hvad hver enkel vil bidrage med til fællesskabet er en vigtig kunst lige nu. Jo mere hver især kommer i puljen, des større bliver det samlede læs. Dermed bliver det sværere at vælte. – Når tingene bare kører der ud af bliver selv store problemer til små bump på vejen. Omvendt er det, når man er lidt i modvind hvor små problemer hurtigt bliver til store bump på vejen....
12