Kristian Holm til B.93

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Kristian Holm til B.93

Den sportslige ledelse har længe været på udkig efter en profil med rutine og kvaliteter, som kan spille på den centrale midtbane. Det har vi nu fundet, da B.93 har lavet en to-årig kontrakt med Kristian Holm, den tidligere anfører for Holbæk.

Billede fra kontraktunderskrivelsen

Kristian_Holm_Lars_Luthjohan_Jensen_Juni2016Kristian Holm (th.) skriver under på kontrakten og giver hånd til  Lars Lüthjohan Jensen, bestyrelsesformand for B.93 Kontraktfodbold ApS.

Kristian Holm er 25 år og startede sin karriere i Tuse. Siden skiftede han til Holbæk som ungdomsspiller, og har spillet 158 kampe for Holbæk. Kristian bor i København og læser til fysioterapi i Hillerød.

Kristian Holm udtaler

Tidspunktet er godt for mig. Jeg bor allerede tæt på Svanemølleanlægget og læser i Hillerød.

Da B.93 henvendte sig valgte jeg at tage nogle samtaler med dem. Jeg har haft flere snakke med både den sportslige ledelse og bestyrelsesformanden, og jeg kan godt lide klubbens værdisæt og ambitioner.

Det har været vigtigt for mig, at hvis jeg skulle skifte klub, så skulle det være et sted hvor jeg kunne få mine sportslige ambitioner opfyldt og samtidig en klub, der har en ånd og et værdisæt som passer til mig. Det føler jeg mig overbevist om, at jeg har fundet i B.93.”

Sportschef Frank Nielsen udtaler

Vi har været på udkig efter Kristian i lang tid, og er meget tilfreds med vi har lavet en to-årig aftale med ham.

Han opfylder lige præcis de krav og forventninger, vi har til en rutineret central midtbanespiller. Han er en naturlig ledertype i sit spil, han er teknisk god og kan sætte de andre spillere op. Kristian er fantastisk god i sit defensive arbejde, og så er han en fightertype. 

Kristian skal være med til at give stabilitet i vores spil, og vil få en central rolle i forhold til at styrke klubbens rutinerede spillere, men også vores mange talentudviklingspillere. Vi glæder os rigtig meget til at se ham i aktion. Jeg mener, at han klart vil styrke vores hold og de ambitioner vi har for den nye sæson.”

B.93 TV: Velkommen til Kristian Holm

B.93 TV interviewede Kristian Holm i forbindelse med sæsonfinalen mod Odder i fredags. Mød Kristian her. Velkommen til.