Spændende lørdag i klubben

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Spændende lørdag i klubben

Thomas Nørgaard fortæller om sæsonplanerne.

 

Lørdag 8. februar prøves et nyt tiltag, hvor B.93 Fanklub holder et “B.93 fan-event”. Efter 2. divisionsholdets træningskamp mod Hillerød – som spilles på kunstgræsbanen (på Svanemølleanlægget) kl. 13.15 – holder fanklubben en sammenkomst i klubben. Den starter kl 15.15, og man har inviteret cheftræner Thomas Nørgaard og udvalgte spillere til at tale og besvare spørgsmål.

Vi talte med fanklubbens formand Brian Nehm og vores cheftræner Thomas Nørgaard, som havde disse ord om dette spændende tiltag.

 Brian Nehm

– Der er jo træningskamp på anlægget, hvor B.93 møder Hillerød. Efter den kamp kommer cheftræner Thomas Nørgard og udvalgte spillere, for at fortælle om vores bedste hold. Vi serverer kaffe, øl og vand efter kampen på slottet. Der bliver mulighed for indmeldelse i fanklubben, og tilmelding til vores gratis bustur til Avarta kampen.

– Der kommer et oplæg fra trænerteamet og et par af deres spillere. Fx hvordan ser de spillestilen, hvad er deres holdning til talentudvikling kontra resultater osv, og selvfølgelig hvordan bliver foråret for B.93.

– Der bliver fri snak, spørgsmål og debat med trænerteamet og udvalgte spillere. kl. 16.30 siger vi tak for i dag.

Thomas Nørgaard

– Allerførst vil jeg sige at jeg er utrolig glad for at være inviteret til denne event, som fanklubben lægger op til.

– Jeg glæder mig meget til at møde vores fans, og ved hvor vigtige de er – ikke kun med hensyn til opbakning til kampene, men også fordi de står bag os ubetinget.

– Jeg har hørt meget godt om fanklubben, og glæder mig til et konstruktivt samarbejde.

 

Både Brian og Thomas udtrykker at de håber alle 93’ere – store som små – vil kigge forbi til en hyggelig eftermiddag.

 

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto fra B.93 arkiv.