Vælg en side

B.93 Fanklub er nomineret til to fanpriser hos Danske Fodboldfans. Fanklubformand Brian Nehm håber at hive enten prisen som “Årets Good Hoster” eller “Årets Fansang” hjem til Østerbro.

B.93 Fanklub fejrer snart 10 års fødselsdag med en storstilet indendørs turnering i Svanemøllehallen.

Og næsten samtidig kommer nu en stor anerkendelse fra fanklub organisationen Danske Fodboldfans (DFF). B.93 Fanklub er således nomineret til priserne for “Årets Good Hoster” og “Årets fansang”.

Se mere nomineringerne på B.93 B.93 Fanklubs facebookside og på Fair Fans hjemmeside.

 

B.93 Fanklubs konkurrenter til de to priser

 

 

 

Formand for B.93 Fanklub Brian Nehm udtaler

– Nomineringen til good hosting gør mig stolt, B.93 Fanklub sætter en ære i at byde udeholdets fans velkommen på Østerbro Stadion.

– Vi laver gerne en masse inkluderende indslag for udeholdets fans som for eksempel straffesparkskonkurrence, 93 meter løb, tættest på midten osv.

– Derudover er udeholdets fans altid velkomne i vores Fan:Zone. Det er vigtigt at både fans og andre som kommer på Østerbro Stadion føler sig hjemme. Det hjælper vi gerne med.

– Sangen I en drøm betyder efterhånden meget for os. Ikke mindst fordi den husker os på vores ven Joel Donde som vi mistede i 2019. Det er efterhånden blevet en sang som hele Terrassen kan synge med på.

Øv dig på B.93’s sange

Anton Rothstein har i øvrigt samlet dette kompendium med B.93 Fanklubs sange, hvor du også finder teksten til I en drøm. Du kan også hente PDF-versionen af sanghæftet.

Øv dig på dem frem mod sæsonstarten. Vi ses på Østerbro Stadion. Herunder er den nominerede I en drøm sangtekst sakset ind.

Vinderne bliver kåret på det årlige DFF seminar, der i år løber af stablen fra fredag 20. januar til søndag 22. januar, pudsigt nok samtidig med indendørsturneringen i Svanemøllehallen.

Hele klubben ønsker fanklubben stort tillykke med de fortjente nomineringer.

Topfoto: Christian Midtgaard. Portrætfoto af Brian Nehm: B.93 arkiv. Grafikker: Danske Fodboldfans.