Klar ambition om oprykning for kvinderne

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Klar ambition om oprykning for kvinderne

B.93’s ligakvinder kæmper i foråret om en af de to oprykningspladser til Gjensidige Kvindeliga.

Kvinderne spiller fra 29. marts til 13. juni 10 “finaler” om at rykke op i den bedste række. Første og sidste kamp er på udebane i Jylland mod hhv. Aab og Vildbjerg. De øvrige modstandere er BSF, HB Køge og Odense Q.

Der er altså 5 hjemmekampe på Svanemølleanlægget og desuden 2 spændende regionale opgør i Ballerup og Køge.

Sportschef Lars Møller:

– Spillerne, cheftræner Anders Vang og jeg glæder os meget til sæsonen. I Kvalifikationsligaen møder vi 5 modstandere, som alle hver især har samme mål som os – at komme i Gjensidige Kvindeliga.

– Vi forventer 10 mega hårde kampe, som kræver optimal forberedelse, fuldt commitment og gode præstationer, hvis vi skal indfri vores mål om at rykke op.

– Vi er glade for vores trup, som har en masse kvalitet, selv om den er ung. Vi udvider truppen, for at sikre større bredde på holdet til en hård sæson. Udvidelsen af truppen betyder tilgang af en del nye, dygtige spillere, som vil øge konkurrencen i truppen.

– Vi VIL op i Kvindeligaen til sommer!

B.93 vil præsentere flere nye spillere i truppen i den kommende tid.

Se kampprogrammet her

Af Tage Majland
Foto Tage Majland